Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion
Forfatter: S.C. Borch
År: 1885
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 263
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med ti litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32
Støbejernsaxler gjøres i Reglen cirkulære, og da saagodtsom
altid hule, forat faa større Styrke med samme Mængde Ma-
teriale. Undertiden bruges korsformigt Tværsnit, med eller
uden en rund massiv Kjærne (Fig. 42).
Træaxler bruges ligeledes kun undtagelsesvis og mest i
specielle Tilfælde, saasom Vandhjulsaxler, Vindmolleaxler, o. Ign.
De gives rundt, ottekantet eller kvadratisk Tværsnit.
b) Drivaxle-r.
De Axler, som henregnes hertil, ere næsten altid Smede-
jernsaxler med cirkulært Tværsnit. De paavirkes, som nævnt,
væsentligst til Vridning, men dog altid mere eller mindre til
Bøjning. Som Regel maa der sørges for, at det bøjende Moment
bliver saa lille som muligt, ved Anbringelse af Understøtninger
tæt ved de Steder, hvor bøjende Kræfter virke, og saa nær ved
hinanden, at Egenvægten ikke virker for stærkt bøjende paa
Axlen.
Der bliver saaledes ikke nogen skarp Grændse mellem Driv-
og Bæreaxler, og i mange Tilfælde vil man derfor bruge den
samme Fremgangsmåde som for Bæreaxlerne, nemlig bestemme
saavel det bøjende som det vridende Moment for det paagjæl-
dende Tværsnit, sammensætte disse Momenter og derefter be-
regne Diametren. Dette gjælder saaledes for en Dampmaskines
Hovedaxel og for lignende Tilfælde.
Anderledes gaar det ved de meget lange* Drivaxler, der
som Axelle d ni nger i Fabriker tjene til at føre Arbejdet fra
Kraft- til Arbejdsmaskinerne. For disse Axler vilde det være
vidtløftigt at bruge den nævnte Fremgangsmaade og ofte vilde
det ikke engang være muligt, idet Kræfterne tildels hidrøre fra
tilfældige Omstændigheder, saasom Remmenes Spænding o.dsl.,
og dels fordi Understøtningernes Plads ikke altid kjendes forud,
men afhænger af de lokak Forhold. Desuden bør Remskiver,
Understøtninger o. s. v. kunne flyttes til andre Steder af Axlen
ved en eventuel Forandring i Anlæget. Axlen gives derfor
samme Diameter overalt, og den beregnes alene for det
vridende Moment, men med saa stor Sikkerhedsgrad, at den
tillige bliver istand til at modstaa det største bøjende Moment,