Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion

Forfatter: S.C. Borch

År: 1885

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 263

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Med ti litograferede tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 295 Forrige Næste
32 Støbejernsaxler gjøres i Reglen cirkulære, og da saagodtsom altid hule, forat faa større Styrke med samme Mængde Ma- teriale. Undertiden bruges korsformigt Tværsnit, med eller uden en rund massiv Kjærne (Fig. 42). Træaxler bruges ligeledes kun undtagelsesvis og mest i specielle Tilfælde, saasom Vandhjulsaxler, Vindmolleaxler, o. Ign. De gives rundt, ottekantet eller kvadratisk Tværsnit. b) Drivaxle-r. De Axler, som henregnes hertil, ere næsten altid Smede- jernsaxler med cirkulært Tværsnit. De paavirkes, som nævnt, væsentligst til Vridning, men dog altid mere eller mindre til Bøjning. Som Regel maa der sørges for, at det bøjende Moment bliver saa lille som muligt, ved Anbringelse af Understøtninger tæt ved de Steder, hvor bøjende Kræfter virke, og saa nær ved hinanden, at Egenvægten ikke virker for stærkt bøjende paa Axlen. Der bliver saaledes ikke nogen skarp Grændse mellem Driv- og Bæreaxler, og i mange Tilfælde vil man derfor bruge den samme Fremgangsmåde som for Bæreaxlerne, nemlig bestemme saavel det bøjende som det vridende Moment for det paagjæl- dende Tværsnit, sammensætte disse Momenter og derefter be- regne Diametren. Dette gjælder saaledes for en Dampmaskines Hovedaxel og for lignende Tilfælde. Anderledes gaar det ved de meget lange* Drivaxler, der som Axelle d ni nger i Fabriker tjene til at føre Arbejdet fra Kraft- til Arbejdsmaskinerne. For disse Axler vilde det være vidtløftigt at bruge den nævnte Fremgangsmaade og ofte vilde det ikke engang være muligt, idet Kræfterne tildels hidrøre fra tilfældige Omstændigheder, saasom Remmenes Spænding o.dsl., og dels fordi Understøtningernes Plads ikke altid kjendes forud, men afhænger af de lokak Forhold. Desuden bør Remskiver, Understøtninger o. s. v. kunne flyttes til andre Steder af Axlen ved en eventuel Forandring i Anlæget. Axlen gives derfor samme Diameter overalt, og den beregnes alene for det vridende Moment, men med saa stor Sikkerhedsgrad, at den tillige bliver istand til at modstaa det største bøjende Moment,