Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion

35 tillige har stor Diameter, og endelig maa det erindres, at det ikke er Størrelsen af Vinklen o i og for sig, men kun Varia- tionen af o ved Modstandens Forandring, der giver Uregel- mæssighed. Naar derfor Modstanden virker aldeles jevnt og ialtfald ikke er underkastet pludselige Variationer, kan der undertiden taales større d end ovenfor antaget. Naar en Axel modtager Arbejdet ved den ene Ende, men • afgiver det fra flere Punkter, saa at Vridningsmomentet ikke er ens overalt paa Axien, kan Vridningsvinklen bestemmes som Summen af Vridningsvinklerne for de enkelte Stykker af Axlen. Det lader sig vise, at naar d er konstant, vil samme Resultat Uaes ved at regne med det hele Moment Pli eller 2V med det hele — og for Længden indsætte Afstanden fra det Punkt, hvor Arbejdet modtages og til det fælles Tyngdepunkt for de afgivne Arbejdsmængder, naar disse betragtes som Vægte ophængte paa de tilsvarende Punkter af Axlen. Efter den almindelige Lov, åt Formforandringen, som frembringes af flere Kræfter, der virke paa samme Maade paa et Legeme, er lig Summen af de Form- Jorandringer, som hver Kraft for sig vilde frembringe, kan man nemlig sætte d = 2’^, hvor åx er Vridningen Arbejdet Nx, som føres fra Axlen i Afstanden Man har da if. (30) frembragt ved x fra Enden. __ 3.57 ,7 dx ~ d^X'Nx 3 57 ” = d^-XN- s = a4 n . x Nx a^saa netop Afstanden fra Enden af Axlen og tyngdepunkt for alle naar disse Arbejdsmængder betragtes som Vægte ophængte paa Axlen. Afgives Arbejdet f. Ex. jevnt langs hele Axlens Længde, bliver Z = naar l betegner Axlens virkelige Længde; stilles derimod de Arbejdsmaskiner, der kræve mest Arbejde, nærmest 3* og ‘^er kan skrives hvor til det fælles o