Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion

Forfatter: S.C. Borch

År: 1885

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 263

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Med ti litograferede tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 295 Forrige Næste
59 Forandring i Hastighed sker ved Trappeskiver (Fig. 93) og det fordres da, at samme Rem skal passe over hver 2 og 2 Skiver. Kaldes Radierne R og r, Centerafstanden a, og Rem- længden Z, samt den paa den mindste Skive omspændte Bue faaes I = 2a sin -f- R(2n— <p) 4~ ry L. og naar samme Rem skal passe over 2 andre Skiver med Ra- dier Rx og maa man have og Rx— rx = a cos^j....................(42) Desuden maa der været givet = C.......................(43) rt Disse Ligninger kunne ikke løses med Hensyn til Rx, rx °g yx, hvorfor man maa prøve sig frem. I Almindelighed er saavelsom <p ikke meget forskjellig fra zr, navnlig naar a er stor i Sammenligning med Radierne, hvorfor som første Til- nærmelse tages y = yx = yr, der giver R 4- r — Rx -f- rx.................(44) Denne Ligning kombineret med (42) og (43) giver da et System af Værdier, som saa kunne verificeres ved at bruge (41), (42) og (43). Som oftest tages dog a saa stor, at man kan bruge det første Sæt Værdier, og altsaa støbe Skiverne efter samme Model selv i Tilfælde, hvor a er forskjellig. Fejlen vil kun bevirke, at Remmen ligger lidt strammere over nogle, °g lidt løsere over andre af Skiverne. For Trappeskiver med krydset Rem vil, som det let kan bevises, Relationen (44) gjælde eksakt uafhængig af a. En krydset Rem er dog uhensigts- mæssig ved Trappeskiver og bruges derfor sjeldent. Remskiverne forfærdiges oftest af Støbejern, undertiden af Træ. Lange Tromler, hvorpaa flere Remme skulle løbe, kunne ^aa 2 Støbejernsnav med Arme og derover en Træklædning til danne den krumme Overflade (Fig. 94).