Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Emne: kemisk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
78 KOLONIALVARER. nel, trækanel o. s. v. af cassia lignea) og den meget sjeldnere Ceylon eller egte kanel (canehl af canella vera). Almindelig kanel, cassia kanel, faaes af barken fra grenene af forskjellige kaneltræer (særlig cinnamonum cassia). Barken bliver fraskrabet den ydre korkeskikt og danner nu 1—2 cm brede, enkelt eller dobbelt sammenrullede rør af 1—2 mm vægtykkelse og af rødbrun farve, ofte graaflekket. Den kan ogsaa være bedre afskrabet og da af gulbrun farve. Varen er aldrig saa ensartet og af saa sterk smag som den dyrere Ceylonkanel. Smagen er kraftig krydret, ofte lidt sødlig og skarp. Den tørrede vare forenes til bundter og pakkes i kasser (Va picul = ca. 30 kg). Den meste cassiakanel kommer fra det sydøstlige China, hvor bven Taiwu i provinsen Kwang-se er hovedmarkedet for den chinesiske kanel. (Eksporten finder sted over Canton og andrager aarlig til et beløb af ca. 50 mill. kr.). Knust kanel fremstilles omtrent udelukkende af denne sort kanel. I handelen forfalskes den ofte med opraspede brune træsorter, som cigar- kassetræ, mahogni, værdiløse barksorter, kavringer, mineralske stof- fer o. s. v. Egte kanel eller ceylonsk kanel er barken eller bastskiktet af cinnamonum ceylonicum. Dette træ vokser vildt paa Ceylon og mange af de ostindiske øer; men dyrkes nu almindelig i de forskjelhgste af de tropiske lande. Det naar en høide af 6—10 m. Barken af det paa Ceylon dyrkede træ overtræffer i lugt og smag alle andre kanelsorter. Fra mai til oktober afskaller man barken af de to- til fireaarige grene, befrier dem for saavel yder- som inderbarken og lægger 6—10 stk. ind til hinanden, hvorefter de tørres i solen. Herved ruller hele skiktet sig sammen til rør af ca. 1.5 cm’s tykkelse, som derefter afskjæres i stykker af 30 til 45 cm’s længde. Disse bindes saa sammen til baller („fardeller“ af 45—50 kys vegt). Det tørre bastskikt er af tykkelse som tykt papir, har blas gulbrun farve, er let at brække itu og har fibrigt brud. Overfladen er jevn, mat med fine, lysere længdestriber; den indre flade er mørkebrun og forsynet med smaa vorter. Lugten er i høi grad aromatisk; smagen er sød og noget brændende. Java-kanel er ikke fuldt saa fin som Ceylonkanel. Cayenne- kanel er rig paa gummi og er mørkere og tykkere. Brasiliansk kanel danner me^t flade, 2—3 mm tykke og 3—6 cm brede barkstykker; den er mørk kanelbrun, skarp og slimet. Kanelens virksomme bestanddel er kanelolje, der findes i en mængde af 0.8—3.7 %. Affald benyttes til fremstilling af denne ætheriske olje samt til fremstilling og forfalskning af stødt kanel. Træ cassia eller Malabar kanel er barken af cinnamonum Bur- manni Bl.; denne er mørkebrun til brunrød og danner 50—80 cm lange, hornagtige, spiralrullede rør ofte overtrukket med graagrøn kork. Den er svagere i smagen end cassiakanel og minder lidt om peber.