Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

KOLONIALVARER. 88 Fig. 56. A muscatfrugt aabnet, f frugtkjød, a frøkappe; B hel muscatnød (nat. si.); C i tversnit, sh folder af frøhuden. (Efter Hassac). nødder fra Bandaøerne er æg- runde indtil kuglerunde, gjen- nemsnitlig ca. 25 mm lange og forsynede med netformige fordybninger af skidden brun farve, bestøvet med kalk. Paa et snit gjenneni frøet (fig. 560) kan man iagttage en gulhvid, fedtagtig frøhvide, i hvilken den brune frøhud trænger ind i folder, saa der fremkommer marmorerede tegninger. Da muscatnødder fore- kommer i handelen kun i hel tilstand, er de sjeldnere gjen- stand for forfalskninger. Under- tiden finder man vild eller mandlige muscatnødder i handelen. Disse skriver sig fra vildtvoksende myristica-arter og er næsten daddelformige. Nedlægningen i kalk angives nødvendig for at beskytte nødden mod insekter, men blev nok gjort før i tiden for at dræbe spiren, hvilket der ikke mere er nogen grund til nu, da dyrkningen er almindelig og ikke længer kan holdes som monopol. Sennep. (Senf, mustard, moutarde). Dette bekjendte, grødagtige krydderi udvindes af frøene af de til de korsblomstrede hørende hvid sennep (sinapis alba) og sort sennep (brassica nigra). Hvidt sennepsfrø danner 1.5—2.5 mm store, matgule smaakugler. Det tynde frøskal omslutter den gulagtige, indrullede kime (uden frø- hvide). Udrørt med vand faar de skarp smag, men ingen lugt. Det danner hovedmaterialet for fremstilling af taffelsennep. Sort sennep har mindre frø (1—1.2 mm), er af mørkerød farve med grønlig kjerne. Det indeholder et glycosid, sinigrin (myronsyre), der ved spaltning leverer sennepsolje (0.5—1 %), hvorved den brændende smag og skarpe lugt fremkommer. Sennepsolje fremstilles ogsaa af sort sennep. Begge sennepssorter dyrkes i England, Holland, Frankrig, Tysk- land og Østerrig. De bringes i handelen i sække å 100 kg. I ikke ubetydelige mængder kommer den russiske eller saa- kaldte Sarepta sennep i handelen (af sinapis juncea). Den ligner den