Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KOLONIALVARER.
89
sorte sennep, men er noget større og af lysere farve. Den benyttes som
tilsætning til spisesennep og til fremstilling af sennepsplaster.
Af taffelsennep findes der forskjellige sorter. Den almindeligste er
den franske, som er en blanding af fineste sort sennepspulver med
vineddike og gjerne krydret paa forskjellig maade, f. eks. med ansjos
o. s. v. Noget lignende produkt er ogsaa Düsseldorfer-sennep.
Kremser sennep, der laves enkelte steder i Østerrig, faaes ved ud-
røring af grovt sennepsmel i varm krydret vinmost; den har sød smag.
Den engelske sennep er dels i pulverform, dels som en tynd, lysegul
grød og har en meget skarp smag. Af det sennepsmel, der benyttes
hertil, har man ofte udpresset den fede olje.
Humle.
(Hopfen, hops, houblon).
Man betegner med dette navn den umodne frugtstand af humle-
planten (Jtumulus lupulus L.), der er en tveboplante, og det er kun hun-
planten, der dyrkes, idet man opstiller lange stænger for dens 3—8 m
lange, klatrende stængel med de 3—5-lappede, stivhaarede blade. Han-
blomsterne sidder i grenede klaser, hunblomsterne i kongJelignende rakler.
Disse bestaar af 12 mm lange, tyndhudede, ægformede, grøngule dæk-
blade, der er tagstensformig ordnet og ved grunden bærer en umoden
liden nød. De er bedækket af fine, gule kjertier, de saakaldte lupulin-
korn. Disse løsner sig let ved slag til et gult pulver, humlemel
(fig. 57, -5). Dette er bæreren af den
aromatiske humleolje og humle-
harpiks, hvilken sidste indeholder
hum le bit ter. I dækladene er der
ogsaa garvestoffer.
God vare skal være lysegrøn,
noget klebrig og af kraftig aroma-
tisk lugt. Er farven brun eller rød
og lugten svedagtig, tegner det paa
gammel vare.
Saasnart de olivengrønne rakler
begynder at blive gulagtige, plukkes
de og tørres med den største om-
hyggelighed i dækkede luftige rum,
aldrig i solen. I det store benyttes
humlekjøller, der gjennemstrømmes af 25—35° C. varm luft. Ofte svovles
humlen, forat den kan holde sig. Det færdige produkt pakkes enten
meget fast i 2 m høie, runde sække å 125—175 kg, eller det forsendes i
blikdaaser. Efter høstningstiden skiller man mellem tidlig eller august-
humle, der udmerker sig ved meget kraftig og fin aroma, men giver
Fig. 57.
Humle.
1) Hel rakle (efter Wettstein), 2) dæk-
blad, 3) lupulinkorn (50 gange forst.).