Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Emne: kemisk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
90 KOLONIALVARER. lidet udbytte, og sen- eller september-humle, der giver sikrere ud- bytte, men er af tarveligere kvalitet. De bedste sorter leverer Böhmen (særlig i egnene omkring Saaz, Auscha og Pilsen). Den største mængde kommer fra Tyskland, navnlig Bayern, Würtemberg og Elsass. Derefter følger, hvad kvanti- teten angaar, England. Ogsaa i de forenede stater i Amerika dyrkes nu meget humle. (Tysklands produktion andrager til 220—300,000 kg. Simplere sorter i gode aar opnaar ikke høiere pris end ca. 23 kr. pr. centner, medens fineste Saazer-humle i daarlige aar kan opnaa en pris af indtil 500 kr.). Forskjellige humlesurrogater findes i handelen, f. eks. den ved destil- lation erholdte humleolje og humleekstrakt. Humle benyttes som krydderi til øl. Til ca. 1 hl undergjæret øl benyttes i almindelighed 1/2—3/4 kg humle. Kardemomme. Fig. 59. Ceylon -kardemomme. Fig. 58. A Malabar-kardemomme, B samme i tversnit, s frø, C Ceylon-kardemomme (nat. st. efter Hassac). Stjerneanis. a fra siden, b seet ovenfra, c frø (nat. st. efter Hassac). (Cardamome, cardamom, cardatnome). Dette er et særlig 1 England adskillig benyttet krydderi. Det er kapselfrugterne fra afarter af en ingefærlignende plante (élettaria carda- momum), hvoraf man skjelner mellem den lille Malabar- og den lange Den første er straa- gul, 1.5—2 cm lang med længdestriber og inde- holder i sine tre afde- linger flere brune, kan- tede og meget aromatiske frø. Ogsaa disse karde- monimefrø bringes i han- delen og er et fint kryd- deri. Den mindre vel- smagende Ceylon-kar- (lemomme er længere, 2—4 cm, hrungraa og noget krummet (fig. 58). Stjerneanis (badian) er frugten af stjeineanis- træet (illicium anisatum L). Det har hjemme i Kochinchina, men dyrkes ogsaa i China. Handels- varen viser mest en 8-formet rosetlignende frugtstand bestaaende af 8 bælgfrugter, der ofte oventil er opsprunget, saa et stort, glinsende, lyse- brunt, glat frø er synbart (fig. 59). I lugt og smag ligner dette krydderi almindelig anis og benyttes fornemmelig i liqueurfabrikationen og i par- fumerierne. Indimellem findes ofte frugterne af den noget mindre japan- ske stjerne an is (illicium religiosum Sieb.), der ligner foregaaende.