Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
92
KOLONIALVARER.
aflives her mellem valser, der er besatte med staalpigge, hvorefter bøn-
nerne endnu omgivet af hornskallet bringes i vand i store cisterner, hvor
de saa i løbet af nogle dage gjennemgaar en egen gjæring, som for-
høier varens kvalitet. Ved omrøring og overførelse i en ny cisterne fra-
skilles de sidste rester af frugtk jodet, hvorpaa frøerne tørres fuldstændig
i solen. Produktet er skal kaffe. Enten befries denne for hornskallerne
paa stedet ved egne skalmaskiner, eller skalkaffen forsendes til udskib-
ningsstederne, hvor afskallingen finder sted. Ofte udføres denne opera-
tion i de europæiske kaffeskallerier (Triest, Hamburg, Havre etc.).
Her gaar bønnerne først paa skal- og polermaskiner, der ogsaa fjer-
ner størstedelen af den fine frøhud, hvorefter bønnerne gaar til sigte-
maskinerne, der skiller dem efter størrelsen, og hvor perlebøn-
nerne fraskilles. Ved sortering for haanden udtages daarlige og itu-
brukne bønner, der sælges som triagekaffe. Kaffe, der har lidt
ved sjøtransport, kaldes havareret eller marineret kaffe. Ofte for-
bedres bønnernes udseende ved farvning; undertiden lader man dem
ogsaa ved indvirkning af vanddamp svælle noget ud, forat de kan blive
noget større. Saadanne „kaffeforbedringer“ er imidlertid absolut for-
kastelige. Den raa kaffebønne er ægformig eller eleptisk med hvælvet
rygside og flad eller lidt fordybet bugside, hvor der findes en noget bøiet
længdespalte, som trænger dybt ned i det indre og altid indeholder rester
af den fine frøhinde. Farven veksler fra graagrøn til gul eller brun,
efter art og alder. Ved lang lagring bliver alle kaffesorter lysere og
tilsidst gule. Raa kaffe er næsten uden lugt og har kun lidt stram smag.
Det chemiske indhold udviser: garvestoffer 6 %, caffein 1—1.5%,
vand 11—13%, fedt 10—13%, sukker 6—12 °/o, celluloseholdigt
væv 30—35% og desuden albuminagtige stoffer, ekstraktiv stof-
fer og mineralske stoffer. Askegehalten er ca. 5.5 %. Som be-
kjendt maa bønnerne, før de kan benyttes, røstes (brændes), hvilket sker
ved ophedning til ca. 200° i tromler, til farven er bleven tobaksbrun.
Herved aftager bønnernes vegt 15 å 30 %, medens volumet tiltager
ca. 25 %. En betydelig chemisk forandring finder ved røstningen sted.
Der danner sig saaledes farvestoffer (karamel af sukkeret) og aromatiske
stoffer som kaffeol, en ætherisk olje, der giver kaffen sin lugt og smag,
hvorfor det ved røstningen gjælder at beholde saa meget som muligt af
dette stof. For opnaaelse heraf tørres bønnerne først, før den sterke op-
hedning begynder, ligesom bønnerne efter røstningen maa afkjøles hur-
tig, hvilket gjerne sker ved indblæsning af kold luft. Ved kogning med
vand gaar 20—40 %, oftest ca. 25 %, af den brændte bønnes vegt i op-
løsning (ekstrakt).
Som næringsmiddel har kaffe ingen betydning. Den virker derimod
stimulerende paa nervesystemet og er et udmerket nydelsesmiddel. Den
modvirker søvn og træthed, særlig hos dem, der ikke til stadighed be-
nytter den. Kaffe bidrager til at formindske følelsen af sult ved paa en