Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Emne: kemisk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
KOLONIALVARER. 95 The. (The, tea, thé). Den i handelen gaaende the bestaar af de ejendommelig tilberedte og tørrede blade af forskjellige varieteter af thebusken (thea chi- nensis). Man skjelner mellem den smaabladede chinesiske thebusk, der væsentlig dyrkes i China og Japan, og den assamitiske thebusk, som dyrkes i Indien. Thebuskens hjem er landskabet Assam i Indien, hvor den er vildt- voksende. I China har thebusken været dyrket fra de ældste tider, og der har ved kultur dannet sig forskjellige varieteter, der giver specielle fine produkter. I Indien, paa Ceylon og de malabariske øer har man først i det 19de aarh. begyndt at dyrke the og i den sidste tid med meget stor fremgang. Thebusken bærer lyse glinsende blade, der er kortstil kede, spidse, eliptisk-lancetformede og sagtandede. I ung alder er de paa undersiden fint behaaret. De ældre blade bliver glatte og læderagtige. Blomsterne lig- ner kameliablomster, er gulagtig hvide til rødlige. Deraf udvikler der sig 3-rummede kapsler med 1—3 frø. Man lader kun ganske faa buske faa blomster og bære frugt — kun de, der skal benyttes til udvinding af saafrø til ny udplantning. I China udpresser man tildels en egsn olje af frøene. Thebusken bliver ved beskjæring og som følge af hyppig afplukning af blade kun en busk paa 80—100 cm’s høide og plantes regelmæssig i en afstand af 1—1.3 m i lange rækker. Man kan tage blade fra plan- tens 3die til dens 14de aar. Afplukningen af bladene maa ske med stor omhyggelighed, og der maa kun tages ganske bestemte blade for de specielle handelssorter. I China høster man 3—4 gange i tiden fra slutningen af marts til slutningen af juli. Den første høst giver det bedste produkt. 1 de tropiske dele af Indien, Ceylon o. s. v. høster man hele aaret igjennem med et mellemrum af ca. 14 dage. Efter tilberedningsmaaden skiller man mellem to hovedsorter: den sorte og den grønne the. I China og Japan sker tilberedningen meget omstændelig omtrent udelukkende for haanden i smaa fabriker, medens tilberedningen i Indien finder sted mere fabrikmæssig i store anlæg ved specielle maskiner. For at faa sort the, der her i Europa er den almindelig benyttede, lader man de plukkede blade visne paa bretter af bambus — enten ude i det fri eller i hauge inde i skur i en tid af 12—40 timer, hvorved bladene falder sammen. Derpaa rulles de til spindler eller smaakugler; dette gjøres i China for haanden, i Indien maskinelt. Nu følger gj se- rin gen, der frembringes ved at lade de indrullede blade ligge flere timer i bambuskurver eller i egne gjæringskasser bedækket af fugtigt tøi. Herved antager theeii en rødbrun til mørkebrun farve og faar en mildere smag. Saasnart en passende gjæring har fundet sted, hvis forløb nøjagtig maa passes, tørres produktet i kurve, paa flade ovne eller i specielle tørringsmaskiner med varm luft saa længe, indtil bladene bliver sprøde og sorte.