Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KOLONIALVARER.
99
andre planter, som da maa farves. Saadanne forfalskninger udføres
allerede, forinden theen kommer til Europa. Chineserne skal drive dem
i høi grad. De skal farve de fleste thesorter, der eksporteres, og bestrø
dem med gibs. Med rette maa der advares mod the, der er indpakket
i bly. Valset bly indeholder ofte paa overfladen oxydhydrat og karbonat,
der let ved transporten blander sig med theen. Theforfalskningerne
lader sig med sikkerhed paavise. Fig. 63 viser en del af de til the-
forfalskning hyppigst benyttede blade.
Til Norge indførtes der the i 1902 for kr. 244,000.
Maté eller Paraguay-the kaldes det i Sydamerika istedetfor the, meget
benyttede nydelsesmiddel, der bestaar af de tørrede og grovt og fint sønder-
delte blade af Paraguay-thetræet (ilex paraguayensis). Busken findes i
store mængder i Paraguay og Parana. Til drik tilberedes den paa lignende
maade som the og er for indvaanerne af nogle dele af Sydamerika ganske
uundværligt. Maté indeholder 1—3 % thein og meget garvesyre. I Europa
er det endnu ikke lykkes at indføre den.
Cocathe er de tørrede blade af cocatræet (erythroxylon coed) fra An-
derne i Sydamerika. Den er et meget afholdt nydelsesmiddel, der virker
meget opfriskende. Den virksomme bestanddel er cocain (0.5 %), der
bl. a. nu benyttes i ren tilstand i medicinen som lokalt bedøvelsesmiddel.
Kakao og chokolade.
Kakaobønner er frøene af kakaotræet (theobroma cacao), hvis hjem-
land er det tropiske Amerika, men som nu ogsaa dyrkes i andre tropiske
strøg. Kakaotræet holdes i en høide af 8 m. Det bærer store, eliptisk til-
spidsede, glinsende, grønne blade. Blomsterstanden er tæt og staar
enten paa slammen eller paa sterke grene, ofte nær jorden. Af disse
udvikler sig de agurklignende frugter. Hovedindhøstningen finder sted i
maanederne april til juli. Man afskjærer da de gule og gjerne rødlig
anløbne ca. 25 cm lange frugter, som derpaa deles i to halvdele. En
frugt indeholder i et hvidt, rødligt frugtkjød 5 rækker af frø — tilsammen
i det hele 25—40 stk. Disse „bønner“ udtages saa af frugtkjødet og
tørres langsomt i solen. Ofte lægges ogsaa frøene i hauge og bedækkes
med blade eller matter, eller de lægges i fade, som nedgraves i jorden.
Derved indtræder en gjæringsproces, der varer nogle dage, hvorpaa
frøene vaskes og tørres i solen. De. oprindelig hvide og bittert smagende
bønner bliver allerede ved tørringen brune saavel indvendig som ud-
vendig. Ved gjæringen antager bønnen i det indre en brunviolet farve.
Den færdige vare forsendes gjerne i sække eller fade af 60—80 kg's vægt.
Kakaobønnen er oftest mandelförmig, mere eller mindre fladtrykt,
16—28 mm lang, 10—15 mm bred og 4—7 mm tyk. Det brune, papir-
tynde, sprøde frøskal viser paa undersiden straaleformede længderibber.
Hos de gjærede sorter hefter der ofte jordpartikler ved bønnerne. Skaller
man af en bønne, saa faar man den fede, glinsende, røde til sortbrune