Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

104 KOLONIALVARER. Tobaksplanten trænger en paa kaliumforbindelser rig jordbund. Plan- terne sættes i række, og dyrkningen fordrer stor omhyggelighed og paapasse- lighed. Under væksten bliver sideskuddene fjernede, ligesaa blomsterknop- perne, forat plantens hele kraft kan komme udviklingen af bladene til gode. Kun nogle faa eksemplarer lader man udvikle sig frit for at give de nød- vendige saafrø. Høstningen begynder, naar bladene bliver gulagtige og flekkede. — Man tager hver gang kun de modne blade. Det bedste produkt faar man af de 5—6 midtre blade paa hver plante, medens de øvre kortere blade har mindre værdi. De simpleste sorter giver de nederste blade, der som oftest er beskadigede (sandblade, amerikansk scrubs). Be- handlingen af bladene for handelen sker paa forskjellig maade i de for- skjellige produktionslande. Først sorteres bladene efter størrelse og kvalitet. Derpaa under- kastes de en egen gjæringsproces (fermentation). I dette øiemed stabler man de paa forhaand fugtede blade i 1 å 2 m høie hauge og lader dem ligge saa længe, indtil gjæringen er tilstrækkelig fremskreden. Det er bestemte bakterier, som her kommer til virksomhed, og det er arten af disse, der i stor udstrækning bestemmer produktets kva- litet. De saaledes fermenterede og tørrede blade sorteres nu efter farve, lægges sammen i bundter og nedpakkes og forsendes paa forskjellige maader, eiendommelig'for de enkelte produktionssteder. Tobaksblade er i form og størrelse meget afvigende. De har en længde fra 10—50 cm. De fleste har den bekjendte tobaksbrune farve. Kun tyrkisk tobak er gul. Alle blade er noget behaaret, særlig blade af Havannatobaken. Den virksomme bestanddel af tobak er nicotin, som er et over- ordentlig giftigt alkaloid, der forekommer i friske blade i en mængde af 0.6—8 %. Ved gjæringen ødelægges en stor del saaledes, at f. eks. Ha- vannatobak kun indeholder 0.6—2 %, og selv de sterkeste Kentucky- sorter kun omtrent 4 %. Eiendommelig for tobak er endvidere den overordentlig høie askegehalt (18—28 %). Karakteristisk for tobak er desuden det sterkt duftende nicotian in (en kamferart) og tobaks- harpiks samt en række rigelig forekommende organiske syrer som æble- og citronsyre. Disse stoffer betinger tildels smagen og dermed tobakens godhed. Det er nicotinet det skyldes, at tobak virker behagelig stimulerende; men nydt til overmaal fremkalder den brækninger, mave- besværligheder, skjælven og krampe. Fortsat nydelse til overmaal kan medføre de alvorligste fordøielsesforstyrrelser og hjertesygdomme. De raa tobaksblade bearbejdes fabrikmæssig til de forskjellige tobaks- fabrikata. Først tages bladbundterne ud af indpakningen og befugtes med en fin fordelt vanddusch. (Havannatobak dyppes nogle sekunder i vand og bliver liggende i længere tid, til bladene bliver smidige). Derpaa skilles bladene fra hinanden og sorteres efter godhed og anven-