Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
KOLONIALVARER. 103 muligt af det kostbare kakaosmør, saa tjener som erstatningsmiddel herfor andre billigere dyriske fedtarter, som faare- og kalvefedt. Man maa i saa tilfælde ogsaa tilsætte den manglende stivelse; denne tilføres gjerne i form af mel, ris, ja selv dekstrin og gummi. Ogsaa mel af bønner har været benyttet for samtidig at indbringe æghvidestoffer. Be- nierkes maa det desuden, at hvad der kaldes vanillechokolade som oftest aldrig har været i berørelse med virkelig vanille. I stedet herfor og istedetfor det ofte anvendte kunstige vanillin benyttes undertiden billigere aromatiske substanser, som perubalsam, tolubalsam, storaks, ja selv benzoéharpiks. Fraseet disse parfumeringsmidler kan der imod de nævnte fremstillingsmaader for billigere sorter chokolade fra hygienisk side intet indvendes. Kun maa man kunne forlange, at fabrikanter og sælgere af saadanne produkter skal give dem betegnelser, saa publikum kan ad- skille dem fra virkelig egte chokolade. Men desværre er man ikke hieven staaende ved de ovennævnte forfalskninger. Der anvendes under- tiden — særlig for at øge chokoladens vegt — mange slags rent ud sundhedsskadelige tilblandinger, som kulsur kalk, jernoker, cikoripulver og lignende. Disse er vistnok ikke i sig selv giftige, men ved at være ufordøielige maa de betegnes som sundhedsskadelige. Ved chemisk analyse lader de forskjellige tilblandinger sig paavise mere eller mindre let. Norge indførte i 1902 for kr. 680,000 kakaobønner og chokolade. Tobak. (Tabak, tabacco, tabac). Den raa tobak er de specielt tilberedte og tørrede blade af flere arter af planteslægten nicotiana af natskyggefamilien, hvoraf de vig- tigste er: den virginske tobak (nicotiana tobacum), bondetobak (nicotiana rustica), og Marylandtobak (nicotiana macrophylla); de dyrkes i en mængde forskjellige afarter. Det er først efter Amerikas opdagelse, at tobak er indført til Europa, og den har trods megen kamp gjennem det 18de aarh. bleven saa almindelig benyttet, at den for mange mennesker maa betragtes som en nødvendigheds- artikel. Tobak er i alle lande et meget vigtigt skatteobjekt. Flere lande som Østerrig-Ungarn, Frankrig og Italien har statsmonopol, saa al tobak der bliver indkjøbt, bearbeidet og solgt gjennem staten, hvorved denne faar ganske betydelige indtægter. Alle tobaksplanter er énaarige vek’ster med afvekslende, siddende blade. — Den virginske bliver 1.5 m høi og har brede, lancetformige og tilspidsede blade. De lyserøde blomster staar i endestillede klaser. Bondetobaken bliver kun 1 m høi, har kraftige, runde, afstumpede blade og grønlige blomster. Den tyrkiske tobak skal stamme fra en varietet af denne. To- bakens hjemland er sandsynligvis Ecuador. Columbus lærte dette nydelses- middel at kjende paa sin anden reise i 1496. I aaret 1560 sendte den franske gesandt i Lisabon Jean Nicot unge tobaksplanter og frø til Frankrig, hvorfra dyrkningen saa udbredte sig over hele Europa. Det var til ære for denne mand, at Linné benævnte hele slægten Nicotiana.