Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KOLONIALVARER.
103
muligt af det kostbare kakaosmør, saa tjener som erstatningsmiddel
herfor andre billigere dyriske fedtarter, som faare- og kalvefedt. Man
maa i saa tilfælde ogsaa tilsætte den manglende stivelse; denne tilføres
gjerne i form af mel, ris, ja selv dekstrin og gummi. Ogsaa mel af
bønner har været benyttet for samtidig at indbringe æghvidestoffer. Be-
nierkes maa det desuden, at hvad der kaldes vanillechokolade som oftest
aldrig har været i berørelse med virkelig vanille. I stedet herfor og
istedetfor det ofte anvendte kunstige vanillin benyttes undertiden billigere
aromatiske substanser, som perubalsam, tolubalsam, storaks, ja selv
benzoéharpiks. Fraseet disse parfumeringsmidler kan der imod de nævnte
fremstillingsmaader for billigere sorter chokolade fra hygienisk side intet
indvendes. Kun maa man kunne forlange, at fabrikanter og sælgere af
saadanne produkter skal give dem betegnelser, saa publikum kan ad-
skille dem fra virkelig egte chokolade. Men desværre er man ikke
hieven staaende ved de ovennævnte forfalskninger. Der anvendes under-
tiden — særlig for at øge chokoladens vegt — mange slags rent ud
sundhedsskadelige tilblandinger, som kulsur kalk, jernoker, cikoripulver
og lignende. Disse er vistnok ikke i sig selv giftige, men ved at være
ufordøielige maa de betegnes som sundhedsskadelige. Ved chemisk
analyse lader de forskjellige tilblandinger sig paavise mere eller mindre let.
Norge indførte i 1902 for kr. 680,000 kakaobønner og chokolade.
Tobak.
(Tabak, tabacco, tabac).
Den raa tobak er de specielt tilberedte og tørrede blade af flere
arter af planteslægten nicotiana af natskyggefamilien, hvoraf de vig-
tigste er: den virginske tobak (nicotiana tobacum), bondetobak
(nicotiana rustica), og Marylandtobak (nicotiana macrophylla); de
dyrkes i en mængde forskjellige afarter.
Det er først efter Amerikas opdagelse, at tobak er indført til Europa,
og den har trods megen kamp gjennem det 18de aarh. bleven saa almindelig
benyttet, at den for mange mennesker maa betragtes som en nødvendigheds-
artikel. Tobak er i alle lande et meget vigtigt skatteobjekt. Flere lande som
Østerrig-Ungarn, Frankrig og Italien har statsmonopol, saa al tobak der
bliver indkjøbt, bearbeidet og solgt gjennem staten, hvorved denne faar
ganske betydelige indtægter.
Alle tobaksplanter er énaarige vek’ster med afvekslende, siddende blade. —
Den virginske bliver 1.5 m høi og har brede, lancetformige og tilspidsede
blade. De lyserøde blomster staar i endestillede klaser. Bondetobaken
bliver kun 1 m høi, har kraftige, runde, afstumpede blade og grønlige
blomster. Den tyrkiske tobak skal stamme fra en varietet af denne. To-
bakens hjemland er sandsynligvis Ecuador. Columbus lærte dette nydelses-
middel at kjende paa sin anden reise i 1496. I aaret 1560 sendte den
franske gesandt i Lisabon Jean Nicot unge tobaksplanter og frø til Frankrig,
hvorfra dyrkningen saa udbredte sig over hele Europa. Det var til ære for
denne mand, at Linné benævnte hele slægten Nicotiana.