Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

KOLONIALVARER. 105 delse. Bladets midtnerve udtages derefter, hvorpaa den videre bear- bejdelse til de forskjellige fabrikata finder sted. Disse er: Røgtobak. Til fremstilling af denne vare bliver de paa hinanden lagte tobaksblade, der ofte i forveien er befriet for bladets midtnerve, i halvfugtig tilstand opskaaret i egne maskiner i smale strimler, der efterpaa tørres noget og indpakkes. Paa lignende maade bearbeides den af tyrkisk, bosnisk og herzegovinisk tobak fremstillede cigarettobak. Denne sælges enten i denne form eller bearbeides fabrikmæssig til ci- garetter i maskiner, der kan fremstille 40,000—100,000 stk. pr. dag. Cigarer er den vigtigste af alle tobaksfabrikata, og der har særlig i Tyskland udviklet sig en meget stor industri paa denne artikel. Hertil anvendes de bedste blade, og det kommer fra først af særlig an paa sorteringen. De almindelige cigarer bestaar af tre dele: indlægget, om bladet og dækbladet. De to første danner den saakaldte vikkel, der omsluttes af dækbladet. Det er gjerne arbeidersker, der former vikkelen for haanden, hvorefter den presses i træformer. En anden arbeiderske ruller derefter cigaren færdig, idet hun omkring vikkelen ruller et skraat skaaret dækblad, der dreies sammen til en spids i den ene ende og klæbes fast. — Dækbladet er af de fineste blade, hvoraf der ved en indhøstning neppe kan paaregnes mere end ca. 1 %; dæk- bladet er meget dyrt og kan ofte koste ligesaa meget som hele cigaren forresten. Indlægget og ombladet gjøres af forskjellige kvaliteter og forskjellige sammenblandinger til frembringelse af de forskjellige sorter. Cigarerne bliver sorteret omhyggelig, pakket i kasser å 25, 50 og 100 stk., hvorefter de lagres nogle maaneder, til de er tilstrækkelig tørre. Hovedfarverne er lys (claro), middels (Colorado) og mørk (maduro). Cigarkasser forfærdiges af den saakaldte cubaceder, som ikke som de øvrige cederarter er et naaletræ, men et løvtræ, der vokser i Syd- amerika og Vestindien (cedrela odoratd). Skraatobak benyttes meget saavel i vort land som i andre euro- pæiske lande, kanske mest i søstæderne og af søfolk. Til fremstilling af denne vare sauses bladene, idet de dyppes i en suppe af forskjellig sammensætning, hvor bestanddele som vin, sukkervand, honning, the, forskjellige krydderier og vellugtende harpikser, sukkerkouleur, salt, svedskesaft, lakritsmikstur o. s. v. spiller en større eller mindre rolle. De fugtige, sausede blade bliver spundet i egne spindemaskiner indtil fingertykke snore, der opvikles til ruller af forskjellig vegt, sauses yder- ligere og presses. Snustobak har mindre betydning i vore dage. Bladene bliver ogsaa her sanset, hvorefter de stables i store hauge i fugtige rum og gaar i gjæring, som kan vare V2—2 aar, eller man sammenspinder de fugtige blade til ruller, som lagres i aarevis. Er endelig massen færdig og .sønderdelbar, formales den paa egne møller og sigtes. Ofte benyttes til snus de fraskilte bladnerver. Varen bedres ved lagring.