Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
112
FEDEVARER.
allerede bedærvede pølser heldigvis faar — kjøberen til advarsel —
herved dækkes.
Ved røgning efter en forudgaaende saltning bliver ogsaa kjød noget
udtørret. Den væsentligste grund til røgede fødevarers holdbarhed er
imidlertid, at røgen indeholder enkelte gjærings- og forraadnelseshemmende
stoffer (kreosot etc.), der forbinder sig med fødevarernes æghvidestoffer
til varige, vanskelig dekomponerbare forbindelser, uden at derved nærings-
værdien eller fordøieligheden nedsættes. Endelig kan fødevarer, særlig
frugter, ved tilsætning af sukker udtørres. Kun undtagelsesvis (skinker)
anvendes sukker til kjødvarer og her væsentlig for smagens skyld. Spi-
ritus egner sig ogsaa som vandtrækkende og derfor konserverende middel
i enkelte tilfælder, dog mest for forskjellige samlingspræparater.
Konserveringsmidler eller antiseptica kaldes saadanne stof-
fer, der virker som gifte paa mikroorganismerne, som f. eks. borsyre,
salicylsyre, saccharin, formalin, svovlsyrling, sozolith etc. Disse stoffer
hindrer ofte selv i ganske smaa mængder fødevarers dekomposition og
stanser en begyndende forraadnelse. Hvis disse stoffer efter aarelang
nydelse ogsaa hos børn og gamle eller syge personer var utvivlsomt
uskadelige, vilde de være til stor velsignelse for den hele menneskehed.
Ved disses hjælp skulde man da kunne være uafhængig af det enkelte
aars grøde, fiskeudbytte, jagtudbytte o. s. v. De egne paa jorden, hvor
fødemidler som kjød og fisk findes i uhyre mængder til billig pris, skulde
saaledes let kunne lagre op for aar og forsyne mindre heldig stillede
steder til moderate og faste priser, ligesom den enkelte familie, særlig
paa landet, til enhver tid kunde have fersk mad.
Uheldigvis er det ikke sikkert, at saadanne stoffer i længden er
uskadelige. Tvertimod er der grund til at tro, at et konserveringsmiddel,
selv om det er uskadeligt — nydt i kortere tid —, dog i længden kan
være farligt, idet stoffer som de nævnte, der kan hindre eller stanse
gjærings- og forraadnelsesprocesser, maa antages ogsaa i længden i hvert
fald at ville hemme fordøjelsesprocesserne, der selv er en række gjærings-
processer. Det offentlige maa passe og ved egne laboratorier lade under-
søge de i handelen gaaende levnetsmidler til beskyttelse for publikum,
der jo ikke selv har anledning til chemisk at undersøge de varer, det
spiser og drikker. Saadanne laboratorier og de nødvendige lovbestem-
melser eller reglementer findes nu omtrent i alle civiliserede lande. Det
offentlige indtager ligeoverfor fremmede tilsætninger overhovedet det
standpunkt, at det tillader al slags tilsætninger, om hvilke det er bevist,
at de er uskadelige. Saadan bevisbyrde paaligger den, der indfører
nye og fremmede stoffer i fødevarer; men dette bevis kan imidlertid meget
ofte være yderst vanskeligt at fremlægge, da det her gjælder aarelange
nydelser, og da et eller nogle faa tilfælder, hvori benyttelse af saadanne
stoffer synes at vise sig uskadelig, ikke er afgjørende eller overbevisende
for alle tilfælder, for alle mennesker, aldre o. s. v.