Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

FEDEVARER. 115 Naar fisken saaledes er saltet i fartøierne, f. eks. i Lofoten, bliver den lig- gende, til man ved fiskets afslutning i sidste del af april eller i begyndelsen af mai seiler sydover for at finde en tørkeplads, gjerne sydligst paa Helgoland. Nu begynder fisketørringen. Først bliver fisken taget op af lasten og kastet ned i baadene til fiskevaskerne. Disse ror op til berget, som er udseet til tørkeplads og kaster al fisken ud i sjøen, forat den skal blødne godt op. Derpaa begynder man at vaske, idet den lægges paa en lang fjel og bearbeides enten med en skrub eller oftest med haanden paatrukket en tyk vaat. Saltet gnides og skyldes herved af, ligesaa blod, den sorte hinde i bugen og al slags smuds, som har lagt sig paa fisken. Naar don saaledes er grundig vasket og skrubbet, ser den særdeles appetitlig ud. Den kastes da op paa berget, hvor den bliver liggende, saa størsteparten af sjøvandet rinder af. Nu lægges der smaa hauge, „hypper“, med skindsiden ned og med sporene vendt samme vei; derefter lægges fiske ovenpaa disse, men med skindet op og sporene fremdeles samme vei. Saaledes ligger den nu i hyp en dags tid, til vandet er sivet godt af den. Er nu veiret beleiligt med vind og sol, bliver fisken lagt udover berget, hoved ved hale (anføttes), med skindsiden ned. (Dette er et passende arbeide for koner og børn; de første har 10 øre, de sidste 3 — 5 øre pr. time). Man begynder at lægge fisken udover ved 7 å 8-tiden om morgenen, saasnart solen har tørket duggen af berget og lader den ligge til omtrent kl. 2; da vendes den med skindet op og bliver liggende i denne stilling til kl. 6 eller 7, hvorpaa den atter lægges i smaa hypper -— nu som første gang med skindsiden mod berget. Ved- bliver godveiret fremdeles, fortsættes der paa samme maade de næste dage. Om 3 å 4 døgn begynder fisken at „bakne“, O: stivne noget, og der lægges nu lidt større hypper. De øverste fiske anbringes altid saa, at der dannes ligesom et skraatag, saa regnet kan rinde af og ikke trænge ned imellem fiskene, om der skulde komme en skur. Ovenpaa de dannede firkantede stabler lægger man nogle stene for at presse dem, saa skrukker og ujevnheder kan glattes ud. Naar man lægger fisken sammen om kvel- dene, maa man altid trække ud bugene paa dem, saa de ikke faar krølle sig. Efter en uges behandling paa denne maade begynder man at lægge i runde stabler for natten, idet alle sporerne rettes indover mod centrum. Det første lag nærmest berget lægges som sædvanligt med skindet ned; de lag, som kommer ovenpaa, med skindet op. de enkelte udbredte fiske delvis dæk- kende hinanden (tagstensformig til rygfinnen). Ovenpaa stablerne anbringes ogsaa nu en del sten, saa fisken bliver godt presset og fugtigheden udjevnet. Naar den er næsten tør, sørger man om kvælden for at have presenninger til at trække over stablerne med eller bordtag. Paa dette stadium maa man være forsigtig, hvis der skulde være sterk sol. Fisken maa i saa fald ikke ligge for længe paa berget, da den ellers har let for at blive sol- brændt. Dette kan ikke let sees paa den, men tager man i rygfinnen og drager til, kan man rive hele rygfinnen ud, som om fisken var kogt. Saadan fisk har tabt meget i værdi; thi naar en saadan vare vandes og koges, smuldrer den op og har ubehagelig smag. Om fisken er fuldstændig tør merkes bedst paa den indvendige fold ved gatfinnen. Fisken er nu fardig til at „plattes“, o: den bæres ind paa sjøboden og lægges pent i „la“, paa samme maade som i de ruude sstabler — naturligvis med nødvendig hensyn- tagen til rummets form. Daarlig presset og mangelfuldt tørret fisk angribes let af „mid“, som er en sopart, der snylter paa klipfisk. Den bliver da mørkegraa af farve og faar en sur, ubehagelig lugt. Som klipfisk tilberedes ogsaa sei,