Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

116 FEDEVARER. brosrne, lange og kolje. Disse er billigere, men ikke saa velsmagende. Klipfisk af den saakaldte revtorsk (Svinør-klipfisk) tilberedes i modsætning til Lofottorsken, medens fisken ikke har rogn; den er derfor tykkere og fyldigere og er bedre, men dyrere. Denne klipfisksort er ren hvid og meget fast, endskjønt den ikke presses. Af denne sort gaar der 8—10 stk. til 20 kg, medens der af den almindelige Nordlandsklipfisk udfordres 16—25. Man regner, at 4.8 kg torsk giver 1 kg klipfisk, og at fisken ved tilberedningen stiger over 40 % i værdi — fraseet værdien af bi- produkterne: lever, rogn og hoved. Dette sidste samt indvoldene kastes ikke nu længer i fjæren, men anvendes ofte til fabrikation af fiske- guano. (Af klipfisk eksporterede Norge i 1902 for et beløb af kr. 14,902,000). Vort vigtigste klipfiskmarked er Spanien. Tørfisk eller stokfisk (Getrocknete Fisch, dried cod, merluche) faar man af torsk, der først befries for hovedet og indvoldene og derefter ophænges paa hjæld (rækker af opstillede horisontale stænger) til tørring. Rund- fisk kaldes tørfisken, naar den er hel; rødskjær, naar den er skaaret op i to halvdele, der kun hænger sammen ved spolen (halen). Saadan fisk er haard, kantet og vreden og af graalig brun farve. Ofte har den en egen lugt. Naar den skal benyttes, opblødes den i vand tilsat ganske lidet natronlud (ludet fisk). Den udføres hovedsagelig til Danmark. Tyskland, Holland og Italien. (Der udførtes fra Norge i 1902 tørfisk til en værdi af kr. 9,382,000 kr.). Sild (clupea harengus). (Häring, herring, hareng). Sildefisket er det vigtigste i Norge næst torskefiskeriet. Det drives omtrent rundt hele vor kyst, men noksaa uregelmæssig. I mange aar mellem 1840—1870 var der jevnt og rigt sildefiske. Der- paa fulgte en række aar, hvor silden næsten var borte. I de senere aar har udbyttet varieret mellem 632,000 hektoliter i 1894 og 2,036,000 hektoliter i 1897 og værdien mellem 2.6 mill. kr. (1896) og 9 mill. kr. i 1900. Silden optræder om vinteren ved kysten, hvor den lægger rogn, som storsild i november og december fra Romsdal til Tromsø og som vaar- sild i februar til april længere syd paa vestkysten. Desuden forekom- mer sild hele sommeren paa næringsvandring som sommer- eller fedsild hyppigst fra Romsdalen og nordover, men ofte langt ind i Skagerak (Hvaler). Silden fanges med drivgarn. Det gjælder da at udnytte det gunstige øieblik, før silden igjen gaar sin vei. Sildesyner — forfølgende maager og hval — viser, hvor silden staar. Hele bugter pleier man da at afstænge, og det skal være hændt, at et eneste stæng har indeholdt 20,000 tønder til en værdi af 200,000 kr. Størsteparten af den store sild ganes og befries for gjæller, hjerte o. s. v., hvorpaa den saltes. Dette sker i land eller i opkjøberfartøierne.