Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FEDEVARER.
119
native-østers fra Themsens munding, den franske østers fra
Bayonne, hollandsk østers fra Ostende og holstensk østers fra de
schleswig-holstenske kyster. Østers parker findes ved Triest og Venedig.
Hummer (astacus marinus) (Hummer, lobster, homard) er et indtil V2 m
langt, blaaviolet krebsdyr med sterk og meget muskuløs hale. Den er
forsynet med saksefødder. Østersøen og Nordsøen er de vigtigste fangst-
steder. I Norge drives der et ikke ubetydeligt hummer fiske. Varen for-
sendes ofte hermetisk. I 1900 fangedes der her i landet 704,000 stk. til
en værdi af 544,000 kr.
Hvalfangsten spiller en ikke ubetydelig rolle. Spækket anvendes
til tran (se fedtarterne), kjødet til foder og gjødning og benene til super-
fosfat; i 1899 fangedes der i de to nordligste amter 663 stk. hval til ca.
800,000 kr.s værdi. Af tran udførtes i 1902 en mængde af over 12 mill.
kg til en værdi af over 7 mill. kr.
Ferskvandsfisket spiller en ubetydelig rolle i vort land. Aarlig
fanges der omtrent 1 mill, kg fersk fisk til en værdi af omtrent 1 mill. kr.
3. Meieriprodukter.
Melk.
(Milch, milk, lait).
Komelk, saaledes som den udskilles fra melkekjertlerne i koens yver,
kaldes ny siet melk (tysk: Vollmilch). Denne gulhvide, behagelig og
mildt sødlige væske har en specifik vegt af 1.028—1.034. Dens gjen-
nemsnitlige sammensætning viser en vandgehalt af ca. 87 %; heri er
opløst eller fordelt melkesukker: 4.5 % og kvælstofholdige sub-
stanser: 3.6 °/o, hvoraf størsteparten er ostestof (kasein), noget
uorganiske salte: 0.7%, og smørfedt: 3.4 %. Dette sidste er fordelt
som srnaa draaber, hvorfor melken nærmest maa betegnes som en emul-
sion. Ved henstand helst paa et kjøligt sted samler disse fedtdraaber
sig paa overfladen som fløde. Ved dennes afsklimning faar man skum-
met melk (tysk: Magermilch). Fløden fraskilles nu i de større meierier
gjerne ved centrifuger. Den anvendes til kaffe og forskjellige sorter
krem i husholdningen, til sauser o. s. v. samt i finere bager- og kon-
ditorivarer. En stor del fløde anvendes desuden til fabrikation af smør.
Staar melk nogen tid — særlig paa et varmt sted — bliver den sur og
løber sammen. Dette er en følge af en melkesyregjæring, som opstaar
derved, at melkesyrebakterier fra luften kommer i melken. Herved over-
gaar melkesukkeret til melkesyre, hvorefter denne syre bringer ostestof-
fet til at løbe sammen, saa man faar tyk melk. Kaseinet kan ogsaa
udskilles uden syrers indvirkning ved tilsætning af løbe (en egen
gjæringsvækker fra kalvemaver).
En længere opbevaring og forsendelse af melk kan kun ske i egne
kjølerum. I den sidste tid sendes ogsaa melk i frossen tilstand. Ved