Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

120 FEDEVARER. et lidet opkog vinder melken i holdbarhed, men taber i velsmag. Sam- tidig dræbes eller uskadeliggjøres forskjellige i melken forekommende sygdomsvækkende mikroorganismer, hvorfor melk ofte særlig som børne- ernæringsmiddel paa denne maade gjøres steril, hvorpaa flasken lukkes lufttæt ved en gummiprop eller skive (Soxhlets methode). Konden- seret melk med eller uden sukkertilsætning udvindes ved inddampning i vacuum, hvorefter den grødagtige masse fyldes i konservebokser paa almindelig maade. (Norge udførte i 1902 sukret, kondenseret melk til en værdi af 5,629.000 kr.). Komelk er et af vore vigtigste og uundværligste næringsmidler. Den chemiske sammensætning viser ogsaa det berettigede heri. Mindre an- vendt er melk af faar og gjeder. I god melk skal der efter 1 å 2 dages henstand udskilles 10—13 % volurndele fløde. Mængden af „tørsubstans“ erholdt ved inddampning af melk skal hos god melk beløbe sig til 12 —14 vegtprocent, medens den hos skummet melk ofte er under 9 %. Der er neppe noget næringsmiddel, der i den grad har været udsat for forfalskninger som melk. De almindeligste er, at melken skummes mere eller mindre og sælges som nysiet, og at saavel nysiet som skum- met melk tilsættes vand lige op til 40—50 %. Meget almindeligt er det at blande skummet aftenrnelk med nysiet morgenmelk. Den ved vand- tilsætning fremkomne blasse farve og tynde smag forsøger man under- tiden at dække ved tilsætning af sukker, stivelseklister, raa stivelse, kridt, gibs, hvedemel, dextrin, gummi, ris o. s. v. Hyppig tilsætter man sur melk en portion kulsur natron eller kridt for at neutralisere syren. Alle disse forfalskninger er bedrageriske, men kunde synes at være uskadelige for sundheden. Dette er imidlertid ikke tilfældet. Sin egent- lige betydning faar dette spørgsmaal først, naar man ser hen til smaa- børns ernæring. I større byer viser Statistiken en uhyggelig høi procent af dødsfald netop i overgangstiden fra ernæring med modermelk til kunstig ernæring. Berlin har for slutningen af 70-aarene et antal af indtil 40 % smaabørn, der dør i det første leveaar. For de børn, der ikke opammes, men alle- rede fra første stund, bliver henvist til komelken, stiller sagen sig endnu værre, ikke mindst derved, at det netop er de fattige og under hygienisk uheldige forholde levende, der maa kjøbe melken, som den faaes, medens rigfolk altid vil finde anledning til med nogen øget udgift at skaffe sig ren og god melk. Naturlig melk indeholder alle de stoffer, der er nød- vendige for den menneskelige organisme og i en passende form. Mangler den nu enkelte af bestanddelene, f. eks. fløden (fedt), saa fører det elen- dighed over smaabørn, da fløden ikke alene er et integrerende hoved- næringsmiddel, men ogsaa er nødvendig til fordøielsen af melkens øvrige bestanddele. Ikke synderlig bedre stiller sagen sig, om melken opblan- des med vand. Rumindholdet bliver da i forhold til melkens nærings- værdi og børnenes maveindhold saa ugunstigt, at barnet ikke faar den nødvendige næring. Endnu værre bliver det, om der anvendes sur melk, hvis syre er afstumpet med alkalier. Det her nævnte om børn gjælder naturligvis ogsaa ligeoverfor syge og rekonvalescenter. Paa den anden