Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

 FEDEVARER. 121 side kan det ikke undgaaes, at der i handelen maa komme store mængder af flødefri (skummet) melk, da jo folk vil have krem, smør, fløde o. s. v. Men saadan melk maa ikke sælges som nysiet melk og uden videre an- vendes til børneernæring. Her maa ogsaa nævnes, at melk af syge dyr ikke maa sælges. Lider dyret af mule- og klovesyge eller af perlesyge (tuberkulose), vil let melken efter de flestes mening kunne inficeres og de alvorligste sygdomstilfælder foraarsages.. Dette gjælder ogsaa om i og for sig — fra naturen af leveret __ abnorm, syg melk, der kan være af forskjellig art. Den kan være »vandig« og holde lidet fedt og øvrige næringsbestanddelø, fremkommet ved fordøielsesbesværligheder hos koen eller paa grund af daarlig og en- sidig fodring, f. eks. med ruiikclrobladø og affald fra sukksrfdbrikcr. Undertiden hænder det ved sunde kjør, at melken straks efter melkmngen af ukjendte grunde bliver sur. Oftest er vel grunden mangelfuld renslig- hed. Vel kjendt er den slimede melk. Denne feil skriver sig fra en spaltningsproces og iagttages oftest ved yverbetændelse. Denne egenskab hos melken er saa at sige smitsom, saa den kan forplante sig til frisk melk. Det hænder ikke sjelden, at samvittighedsløse sælgere bruger den som tilsætning til skummet melk for at gjengive den ny siet melks konsi- stens. Saadan slimet melk bør kun benyttes til svinefoder. Ligeledes er det uforsvarligt at lade r aamelk (kolostrum) bringe i handelen. Denne melk, der faaes umiddelbart efter kalvningen, indeholder betydelige mæng- der aftørende salte, er seig og slimet og er udmerket for den nyfødte kalv, men betænkelig for mennesker. Den bitre melk, hvis aarsag neppe helt kjendes, er ubrugelig til ernæring og sundhedsskadelig. Denne feil indtræder først nogle timer efter melkningen og beror vistnok paa en dekomposition, idet man kan iagttage gasblærer, der stiger op fra fløden. Ubetinget sundhedsskadelig er den røde melk. Denne kan fremkomme, efterat koen har spist farve- stofholdigt foder, men fremkommer i almindelighed som følge af sygdoms- processer, som gjør melken blodig. Angaaende paavisning af forfalskninger lader det sig med sikkerhed afgjøre, om melken er tilsat fremmede stoffer som de ovennævnte, eller konserveringsmidler som borsyre, salicylsyre o. s. v. Vanskeligere kan det i visse tilfælder være at erkjende en delvis afskumning eller en vand- tilsætning, idet melk ikke har konstant sammensætning. Dens fedtgehalt og tørstofgehalt kan variere betydelig efter kjørenes race og fodringens art. Imidlertid har man efter en række indgaaende undersøgelser fundet grænseværdier for sammensætningen af naturlig melk, og man kan uden vanskelighed afgjøre, om den foreliggende melk har en sammensætning, der ligger indenfor disse grænseværdier. En chemisk analyse er her nød- vendig. En blot og bar bestemmelse af den specifike vegt er ikke til- strækkelig, men kan vel give fingerpeg. Da normal melks specifike vegt varierer idsIIgdi 1.028 og 1.034 vil skummet melk, der ©r befrist for den lettere bestanddel fløden, have en specifik vegt, der er større end den anførte. Imidlertid lader det sig gjøre ved vandtilsætning at forringe den specifike vegt til det normale, i hvilket tilfælde man endvidere er nødt til at tilsætte melken noget for at dække den biasse farve. Af de i de forskjellige lande udsendte melkeinspektører gjøres der derfor prøve saa vel paa specifik vegt som paa melkens optiske forhold. Efterhaanden som disse inspektioner er bleven indførte, har det vist sig, at melkeforfalsk- ningerne i høi grad er aftaget. Imidlertid kunde det synes mindre hel-