Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Emne: kemisk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
FEDEVARER. 123 lernes prisforholde i det hele taget. Forfalskninger er ikke sjeldne. Tilsætninger af uorganiske stoffe som gibs, tungspat o. s. v. er vel nu en saga blot. Men hyppig finder man som nævnt tilsætning af vand eller en saadan bearbeidelse, at der bliver igjen en vis mængde melk. Ligeledes tilsættes hvid ost, potetesmel, kogte poteter, hvedemel eller en blanding af talg og svinefedt eller talg og olje. Imidlertid vil disse tilsætninger alene kunne anvendes i smaa mængder, da de let røber sig. Smør tilsat med potetesmel har tabt glansen og smelter ikke let paa tungen. Ikke desto mindre forekommer saadanne forfalskninger, idet saadant smør ofte dækkes af et lag af godt smør. For at give smør en frisk gul farve benyttes ofte safran og fortrinsvis orlean, der kan være holdt frisk med — urin. Direkte sundhedsskadelige kan ikke disse forfalskninger siges at være; men de er i høi grad forkastelige, da de forringer værdien hos en god vare, eller fordi de foretages for derved at erholde en høi pris for slette eller mindre gode varer. Fra 50-aarene er der kommen i handelen flere sorter kunstsmør, der imidlertid i begyndelsen var af meget tvivl- som kvalitet. Der fortælles om fabriker, der ved benyttelse af halv- bedærvede fedtarter maatte anvende salpetersyre for at rense fedtet og i saadanne mængder, at arbeiderne mistede neglene. Nu stiller sagen sig imidlertid ganske anderledes, idet de moderne kunstsniørfabriker leverer produkter, hvis renhed som oftest staar meget over bondesmørets. Da saadanne produkter, der imidlertid ikke er smør, har nærings- værdi og smag fuldt paa høide med naturligt smør, kan der ikke siges noget mod disse produkter. Tvertimod maa de ved den billige pris (omtr. V8 billigere end smørets) ansees for at være en velsignelse, specielt for de lavere klasser. Der har været paastaaet, at saadant kunstsmør skal være noget mindre let fordøieligt end smør. Selvfølgelig er det bedrageri at sælge saadanne produkter eller dermed opblande! smør under navn af almindeligt smør. Dette søges nu hindret ved strenge paabud om at merke hver foustage paa en saadan maade, at det er let at observere — ved merker som „margarin“, „margarinsmør“, „eksport- smør“, „oleo-margarin“ o. s. v. Saadant kunstsmør fabrikeres efter Mége-Mouriés elegante me- thode af friskt, bedste sort'kofedt (talg), der vaskes omhyggelig, fin- hakkes, tilsættes kalvemave til løsning af cellevævene, smeltes ved ca. 50° og skilles omhyggelig fra alt, som ikke er fedt (kjøddele o. s. v.). Derpaa lader man massen stivne ved ca. 24°, hvorved tristearin udskilles. Det mere flydende triolein og tripalmitin (tilsammen kaldet oleo-mar- garin) giver, naar det arbeides sammen med vand, melk og lidt smør- farve efter at være saltet og udvasket, et smøragtigt smagende præ- parat, der er meget appetitligt og holdbart. En afgjørelse af, hvorvidt et produkt er kunstsmør eller er op- blandet med kunstsmør, kan kun ske ved indgaaende chemisk analyse.