Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FEDEVARER. 123
lernes prisforholde i det hele taget. Forfalskninger er ikke sjeldne.
Tilsætninger af uorganiske stoffe som gibs, tungspat o. s. v. er vel
nu en saga blot. Men hyppig finder man som nævnt tilsætning af
vand eller en saadan bearbeidelse, at der bliver igjen en vis mængde
melk. Ligeledes tilsættes hvid ost, potetesmel, kogte poteter, hvedemel
eller en blanding af talg og svinefedt eller talg og olje. Imidlertid vil
disse tilsætninger alene kunne anvendes i smaa mængder, da de let
røber sig. Smør tilsat med potetesmel har tabt glansen og smelter ikke
let paa tungen. Ikke desto mindre forekommer saadanne forfalskninger,
idet saadant smør ofte dækkes af et lag af godt smør. For at give
smør en frisk gul farve benyttes ofte safran og fortrinsvis orlean, der
kan være holdt frisk med — urin.
Direkte sundhedsskadelige kan ikke disse forfalskninger siges at
være; men de er i høi grad forkastelige, da de forringer værdien hos en
god vare, eller fordi de foretages for derved at erholde en høi pris for
slette eller mindre gode varer. Fra 50-aarene er der kommen i handelen
flere sorter kunstsmør, der imidlertid i begyndelsen var af meget tvivl-
som kvalitet. Der fortælles om fabriker, der ved benyttelse af halv-
bedærvede fedtarter maatte anvende salpetersyre for at rense fedtet og
i saadanne mængder, at arbeiderne mistede neglene. Nu stiller sagen
sig imidlertid ganske anderledes, idet de moderne kunstsniørfabriker
leverer produkter, hvis renhed som oftest staar meget over bondesmørets.
Da saadanne produkter, der imidlertid ikke er smør, har nærings-
værdi og smag fuldt paa høide med naturligt smør, kan der ikke siges
noget mod disse produkter. Tvertimod maa de ved den billige pris
(omtr. V8 billigere end smørets) ansees for at være en velsignelse, specielt
for de lavere klasser. Der har været paastaaet, at saadant kunstsmør
skal være noget mindre let fordøieligt end smør. Selvfølgelig er det
bedrageri at sælge saadanne produkter eller dermed opblande! smør
under navn af almindeligt smør. Dette søges nu hindret ved strenge
paabud om at merke hver foustage paa en saadan maade, at det er let
at observere — ved merker som „margarin“, „margarinsmør“, „eksport-
smør“, „oleo-margarin“ o. s. v.
Saadant kunstsmør fabrikeres efter Mége-Mouriés elegante me-
thode af friskt, bedste sort'kofedt (talg), der vaskes omhyggelig, fin-
hakkes, tilsættes kalvemave til løsning af cellevævene, smeltes ved ca.
50° og skilles omhyggelig fra alt, som ikke er fedt (kjøddele o. s. v.).
Derpaa lader man massen stivne ved ca. 24°, hvorved tristearin udskilles.
Det mere flydende triolein og tripalmitin (tilsammen kaldet oleo-mar-
garin) giver, naar det arbeides sammen med vand, melk og lidt smør-
farve efter at være saltet og udvasket, et smøragtigt smagende præ-
parat, der er meget appetitligt og holdbart.
En afgjørelse af, hvorvidt et produkt er kunstsmør eller er op-
blandet med kunstsmør, kan kun ske ved indgaaende chemisk analyse.