Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
128
ØL, VIN OG SPIRITUOSA.
egne kværner og røres ud med vand. Man mæsker efter to hoved-
inethoder: infusionsmethoden (i Nordtyskland, England og Belgien)
og efter tykmæskmethoden (dekoktmethoden) i Østerrig og Bayern
o. s. v. Efter den første methode bliver intet af væsken (mæsken) kogt,
Fig. 70.
Mæskekar.
A rørværk, B tomskive, C remskive.
men ved suksessiv opvarmning bragt
til en temperatur af 75° C. under
stadig omrøring. Efter den anden
methode bliver det knuste malt ud-
rørt med lunkent vand, hvorpaa Vs
af mæsken udtages, ophedes til kog-
ning og slaaes tilbage igjen. Dette
gjentages saa længe, indtil tempe-
raturen naar 75° C., hvor den saa
holdes nogen tid. Efter omtrent 1
times forløb afsætter maltets skal-
dele „masken“ sig, og man lader
nu væsken filtrere gjennem dette
lag. Den tilbageblevne mask er
ogsaa et værdifuldt foderstof. Den
klare væske „vørteren“ løber saa
af. Ved mæskningen forvandler dia-
stasen mere stivelse til dekstrin
og maltose, ligesom maltets øvrige bestanddele udtrækkes og gaar i op-
løsning. Vørteren indeholder: sukker, dekstrin, æghvidestoffer (protein-
stoffer, kleber) og salte. Hvis
den staar i luften, bliver den
let sur. Den koges derfor
straks i bryggepanden (fig.
71) med samtidig tilsætning af
humle (se humle). Under
denne kogning udfældes æg-
hvidestoffer, og vørteren op-
tager forskjellige af humlens
bestanddele (bitterstoffer etc.),
hvorved det færdige øl faar
en frisk, ikke emmen smag
og bliver mere holdbart. Efter
de forskjellige ølsorter gjøres
denne vørter— „stamvørteren“
af forskjellig styrke. Den
næste operation er nu afkjø-
1 in gen af vørteren; dettesker
paastore flade „kjøleskiver“,
store talerkenformige, flade
Fig. 71.
Bryggerpande.
A fyring, B rører, C remskive, D aftapningskran.