Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
130
ØL, VIN OG SPIRITUOSA.
Specielle ølsorter er pot øl, der faaes af en tynd vørter, der ud-
vindes ved udvaskning af masken. Det indeholder lidet alkohol og eks-
trakt. Hos os har man i den sidste tid faaet „ekstrapotøl“, „hushold-
ningsøl“, taffeløl“ og lign, med en alkoholgehalt af ca. 1 % og derunder
og ekstrakt af ca. 6 %. Det tyske „Weisbier“ er overgjæret, ligesaa det
engelske ale og porter. Ale er lidet humlet, lyst (pale ale) eller brunt
(stout). Porter er et mørkt øl, til hvis fremstilling er benyttet rigelige
mængder farvemalt. I Belgien fremstilles de syrlige sorter lambik og
faro, der begge er overgjærede og indeholder betydelige mængder
melkesyre.
01 bør have en temperatur af 6—10° C. naar det skal nydes.
Den samlede ølproduktion i verden beløber sig til ca. 200 mill, hl,
og der skal tilsammen eksistere ca. 50,000 bryggerier, store og smaa med-
regnet. Konsumet er meget forskjelligt i de enkelte lande, som tabellen
ved slutningen af dette afsnit viser.
Beskatningsmaaden for øl er meget afvigende. I nogle lande
betales der bryggeriafgift, i andre lande beskattes bryggekarret efter
størrelsen, eller raamaterialerne beskattes. Enkelte lande har beskatning
af det færdige øl o. s. v.
Forfalskning af øl er ikke sjelden.
Paa grund af maltets store gehalt af diastase, der formaar at over-
føre omtrent 10 gange den mængde stivelse, der findes i kornet, til
sukker, har der i mange lande gjentagende været paa tale at forsøge at
erstatte en del af maltet med andre billigere stivelseholdige raamaterialer.
Af saadanne maltsurrogater er de vigtigste: potetesstivelse, ris, mais, sti-
velsesukker og stivelsesukkersyrup (glykose). Særlig har anvendelsen af de
to sidste stoffer været diskuteret. I England benyttes de i store mæng-
der. I Bayern er maltsurrogater i sin helhed forbudt. Dette har man
bl. a. begrundet dermed, at chemisk rent stivelsesukker (druesukker) har
været for dyrt at anvende. Der har alene kunnet blive tale om at
anvende det almindelige tekniske produkt. Dette indeholder undertiden
lige op til over 20 pct. ugjærbare stoffer — forskjellige dekstriner (forhol-
det er nu bedre), der enten vil overgaa uforandret i øl eller blive aarsag
til dannelse af andre i normalt øl ikke forekommende stoffer. Det
paastaaes ogsaa, at der ved anvendelse af almindeligt stivelsesukker
skal dannes fuselolje i øllet. Druesukkeret maa under ingen omstæn-
digheder være arsenikholdigt, hvad der let kan intræffe, om den til dets
fremstilling anvendte svovlsyre har været arsenikholdig. Flere tusinde
sygdomstilfælder og hundreder af dødsfald efter nydelse af øl blev for
nogle aar siden iagttaget i England, hvor aarsagen viste sig at være
arsenik, indkommen i øllet ved maltsurrogatet druesukker. Der har
ogsaa været sterkt paa tale at anvende et billigere bitterstof end humle.
Den almindelige mening er nu, at saadant er forkasteligt, idet verdens
humleproduktion er mere end tilstrækkelig. Kun den friske humle
indeholder det rette forhold mellem de virksomme bestanddele: humleolje,