Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

ØL, VIN OG SPIRITUOSA. 131 humleharpiks, humlebitter og garvestofholdige legemer. Anvöndelse af præparater som „humlearoma“, „humleextrakt“ osv. er ikke at anbefale, selv om de er egte, da deres tilberedelse let kan give anledning til væsentlige forandringer af humlens virksomme bestanddele, hvilket kan spille en stor rolle, idet humlen ikke alene giver øllet en frisk smag, men ogsaa er af betydning for fordøielsen, foruden at den gjør øllet mere holdbart. Tilsætning af fremmede bitterstoffer som: absinth, aloe, spansk peber, quasia, pikrinsyre o. s. v. er absolut forkasteligt, idet disse stoffer er direkte sundhedsskadelige. Tilsætning af 0.5—1 pct. glycerin til øl finder undertiden sted. Dette gjøres for at give øllet en mere fyldig smag. Konsumenten tror saaledes, at han drikker et mere ekstraktrigt øl. Fra denne side seet er det bedragerisk. Ofte er grunden til glycerin-tilsætning at finde i en forud begaaet feil. Om sundhedsskadeligheden af glycerin nydt i nogen større mængde har der været delte meninger. Anvendelse af urent glycenn, saaledes som det ofte gaar i handslen, indeholdende oksalsyre og myresyre, er i hvert fald en meget betænkelig sag. Klaringsmidler som husblas, tanin og gelatin er der intet at sige paa; derimod er anvendelse af alun og surt svovlsyrligt kalk forkastelig. Hvad konserveringsmidler angaar, tør den almindelige mening nu være, at anvendelse af saadanne er utilladelig, idet man ved pasteuri- seringen har et tilstrækkelig virksomt middel til at gjøre øllet holdbart, f hvert fald mener mange, at det ved indgaaende undersøgelser først maa bringes fuldt paa det rene, at konserveringsmidler som salicylsyre, borsyre o. s. v. er uskadelige. Dog indrømmes det, at til konservering af humle maa svovlsyrling kunne anvendes. Gaar man ud fra, hvad der nu i almindelighed menes, at saccharin er uskadeligt, skulde der neppe være nogen betænkelighed ved at tillade dets anvendelse særlig til lette ølsorter, da det giver øllet en fyldigere smag og samtidig tjener som konserveringsmiddel. Dog bør man i saa tilfælde forlange, at publikum faar vide, hvad det kjøber og nyder. I Norge er anvendelsen af saccharin ligesom alle maltsurrogater til øl forbudt af fiskale hensyn. Derimod er det tilladt at farve øl mørkt med sukkerkoleur. Norge producerede i 1902 omtr. 400,000, indførte ca. 1400 og ud- førte omtr. 1600 hl øl. Vin. (Wein, wine, vin). Vin er et gjæringsprodukt af den udpressede saft af vindruer (yitis vinifera), der dyrkes i en mængde forskjellige varieteter. Allerede i oldtiden synes vindruedyrkning og vintilberedning at have fundet sted i orienten, hvorfra den saa kom til Grækenland og Italien;