Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ØL, VIN OG SPIRITUOSA.
135
Caprivin, Marsala, Syracuse og Lacrimae Christi, den sidste
fra Vesuv.
Kuns tvine er fabrikata bestaaende af ugjærede blandinger af sprit,
sukker, vinsyre, farvestoffer, ønantæther o. s. v. Den i Norge bekjendte
»laddevin« (navnets oprindelse er usikker) er en blanding af lidt spansk
landvin med sukker, vand, sprit og farve.
Frugtvine (cider) udvindes af æbler, pærer, stikkelsbær og ribs.
Palmevin (toddy) faaes i Indien ved gjæring af kokospalmens saft.
Mjød erholdes ved gjæring af en blanding af honning og vand.
Ved tilsætning af blaabær bliver den rød, og ved tilsætning af frugt-
safter og krydderier giver man den ofte speciel aroma og smag.
Den samlede produktion af vin i Europa andrager til ca. 115
mill. hl. I lande udenfor Europa ca. 13.6 mill. hl.
Forfalskning af vin er desværre meget almindelig.
Der er ingen uenighed om definitionen af vin. Det er produktet
efter den alkoholiske gjæring af druesaft. Imidlertid er vinens sammen-
sætning og kvalitet som nævnt afhængig af mange omstændigheder.
De vigtigste faktorer er: jordbundens beskaffenhed, klimaet, dyrknings-
inaaden, druens varietet, indhøstningstiden, presningsmethoden, gjæringens
forløb, den unge vins behandling og opbevaring, kjelderens temperatur,
alderen osv. Det vil heraf sees, at vin til en vis grad er et kunstprodukt.
Det er udisputerligt, at en stor del vin vilde blive omtrent udrikkelig,
om man ikke ved forskjellige kunstgreb bragte vinen til at faa en
sammensætning, som anerkjendt gode vine har. Dette beror derpaa, at
druesaften, mosten, ikke er konstant i sin sammensætning. Den varierer
med de oven nævnte faktorer; specielt er klimaet af stor betydning.
I kolde somre bliver mosten sukkerfattig og syrerig og vilde give en
slet vin. Man regner f. eks. i Tyskland gjennemsnitlig paa 12 vinaar
kun 1 udmærket, 4 gode, 3 middels og 4 slette. Den tekniske chemi
har imidlertid udfundet midler til at forbedre sur og sukkerfattig most
paa den simple maade, at det manglende sukker tilsættes, og syren
delvis neutraliseres med marmorpulver, hvorved den overflødige syre
skilles ud i uopløselig form samtidig med, at der ingen fremmede
bestanddele kommer i opløsning. Af de forskjellige vinforbedrings-
methoder kan nævnes:
1. Chaptalisering, der bestaar i afstumpning af syreoverskud med
marmorstøv og tilsætning af det manglende sukker i form af rørsukker
eller renest muligt stivelsesukker. Herved forøges altsaa ikke kvantumet
af vin. Denne vinforbedringsmethode benyttes meget i Frankrige til
fremstilling af fine rødvine, særlig Burgundervine, hvis aroma ved denne
behandling forhøies.
2. Galliseringen bestaar i en fortynding af mosten med vand, til
syregehalten bliver liden nok — normal — og samtidig tilsætning af
sukker til det normale. Herved bliver vistnok syremængden i forhold