Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

134 ØL, VIN OG SPIRITUOSA. brusning. Saadan vin blev først fremstillet i Champagne. Dette navn er nu ogsaa overført paa andre mouserende vine. Vinenes benævnelse bestemmes gjerne af produktionsstedet, og tilnavne som Auslese, Cabinet og Ausbruch betegner særlig fine sorter. De mest bekjendte vine er: Tyske vine: Rhinskvine falder i 3 grupper: 1. Rheingauervine, som er de udmerkede vine fra egnene mellem Eltville, Rüdesheim og Asmanns- hausen (Johannisberger). 2. Rhinhessiske vine (Liebfraumilch). 3. Pfälzervine (Deidesheimer). Franke nvine ligner Rhinskvin, men har mindre bouquet (Leisten-, Stein-, og Calmuthvine). Af øvrige tyske vine kan nævnes: Hoch- heimer, Affenthaler (rød), Markgräfler fra Baden og Mosel- vine (Pisporter, Brauneberger, Zeltinger). Østerrigske vine: De mest bekjendte er: Mailberger, Bisamberger, Gumpolds Kirchner, Vöslauer etc. samt Melniker fra Böhmen. Ungarske vine: Hertil hører den fortrinlige Tokayer, som er en liqueurvin, der sjelden kommer egte i handelen; endvidere Tokayer naturvin, som ikke er sød og Ruster Menescher, Ödenburger o. s. v. Blandt de søde er Ofener mest bekjendt. Franske vine: Almindeligst er her de røde og hvide sorter Bordeaux, saaledes Medocvin, der er rød. Meget bekjendt er desuden: Burgunder, der oftest er rød og sterk og Champagne, der gjerne er hvid. Rosafarvet champagne (Rosé) og den brunlige (oeil de perdrix) er farvede. De sydfranske vine er søde muskatvine. Spanske vine: Disse er som regel søde som Xeres (Sherry) og Malaga og andre. Portugisiske vine: Den mest bekjendte er portvin. Af andre vinsorter kan nævnes den afholdte Madeira, der dels er sød, dels tør (Madeirasekt og dry Madeira). Fra Cap det gode haab kommer den berømte Constanzia og fra Grækenland gode vine (mav- rodaphne) bl. a. fra Cypern og Samos. De mest bekjendte italienske er: