Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ØL, VIN OG SPIRITUOSA.
141
Eddike.
(Essig, vinegar, vinaigre).
Eddike kaldes det af forskjellige alkoholiske væsker ved sur gjæring
fremkomne sure produkt. Efter raastoffet har man vineddike, øl-
eddike, frugte ddike, malteddike, spriteddike o. s. v. Den bedste
er den franske vineddike, f. eks. den berømte Orleaneddike. Den
fremstilles paa den maade, at man lader vin staa paa et varmt sted i
let dækkede kar, hvorved den af sig selv efter nogle ugers forløb over-
gaar i eddike. Man paaskynder processen ved til vinen at sætte lidt
gammel eddike, hvorved man overfører eddikebakterierne (bacterium
aceti og bacterium Pasteurianum). En anden methode er hurtig-
ed dikefabrikationen, hvor raastoffet gjerne er sprit af ca. 10 %’s
styrke, som man gjentagende lader risle ned igjennern store fade fyldt
med høvlspaan. Fadene er anbragt i rum af ca. 30°’s varme og kan
gjennemtrænges af luft ved en række huller i fadenes vægge (fig. 74).
Eddikens hovedbestanddel er eddike-
syre (C2H4O2), som i ren tilstand er en
farveløs væske af sur, stikkende lugt; den vir-
ker ætsende paa huden, koger ved 118° C. og
stivner ved afkjøling til en krystallinsk masse
(iseddike). Dens specifike vegt er ved
15° 1.0553. Eddike indeholder foruden denne
hovedbestanddel forskjellige andre stoffer i
smaa mængder saaledes f. eks. vineddike: vin-
syre; frugteddike: æblesyre, øleddike: fosfor-
syre og forskjellige salte. Den gule farve, som
naturlig vineddike har, frembringes i andre
Fig. 74.
Eddikedanner.
eddikesorter ved lilblanding af lidt sukker-
koleur. Undertiden tilsættes frugtsafte eller
krydderier. Det er dog eddikesyren, som er den egentlig virksomme
substans. De sinipleste sorter indeholder kun 2 %; de bedre 3—6 %
og de bedste indtil 10 %. Endnu sterkere eddike findes i handelen
under navn af eddikesprit (eddikeescens), der kun behøver at fortyndes
med vand for at give almindelig taffeleddike. Eddike maa opbevares paa
et kjøligt sted i godt lukkede kar, da den ellers let bliver slimet eller
grumset. God eddike maa være klar, sterk og af ren sur, men ikke
skarp smag og maa ikke virke ætsende paa tænderne.
Forfalskninger som frie mineralsyrer kan let paavises ved methyl-
violet (0.01:100 vand), som straks bliver blaagrøn til grøn. Svovlsyre
paavises ved klorbarium, som i tilfælde frembringer hvidt bundfald, der
ikke opløses ved tilsætning af saltsyre. Saltsyre kan let erkjendes ved
tilsætning af en opløsning af sølvnitrat, der, om saltsyre er tilstede, vil
give et hvidt bundfald uopløseligt i salpetersyre, men opløseligt i salmiak
spiritus. (Dog maa her erindres, at eddikesprit undertiden tilsættes med
kogsalt, som giver lignende bundfald som saltsyre.)