Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

2 INDLEDNING. Ved maskinbygning gjælder det materialernes styrke og varighed. For papir gjælder det modstandsdygtighed mod indre opløsning foruden styrke og evne til at optage og fastholde skrifttegn. For smøreoljer er det af særlig betydning, at de med anvendelse af det mmdst mulige ma- teriale forringer rivningsmodstanden mest muligt. For lysoljer kommei det væsentlig an paa, at et bestemt kvantum kan give høiest mulig lys- effekt. . j , Brændmaterialernes værdi er meget variabel og kan ior en stor del beregnes ved en chemisk analyse. Værdien af andre varer, som tøm- mer, taug, tøier, farver, blæk, konserveringsmidler etc. etc. kan nu, tak- ket være de tildels ypperlige methoder til deres undersøgelse, hurtig og sikkert prøves. . Det offentlige, der jo har stor interesse af en omhyggelig prøvning af specielt bygningsmaterialer, sees da i de forskjellige lande at have traadt støttende til ved udviklingen af denne del af videnskaben, der, som det vil fremgaa af det efterfølgende, dels er mekanisk, dels chemisk. Dette har det offentlige kunnet gjøre ved oprettelsen af offentlige prøve- anstalter, hvor staten faar sine varer undersøgt, og hvor der samtidig er anledning for kommunerne og for private til mod bestemte honorarer at faa udført de forønskede undersøgelser. Udstyrede som flere af disse prøveanstalter er bl. a. med fuldstændige analytisk-chemiske laboratorier, har de kunnet give fabrikanter og industri- drivende gode vink vedrørende deres drift. Dette gjælder særlig inden jern-, staal-, cement-, kalk-, tegl- og stenindustrien. Disse vink og raad har ofte ført til betydelige fremskridt inden vedkommende industrigren. Glimrende eksempler herpaa har vi ved jernverkerne og ved staaltilvwk- ningen. Forholdsvis godt studeret er nu det meget indviklede spørgs- maal hvilken indflydelse paa jerns og staals mekaniske egenskaber en bestemt gehalt af kulstof, silicium, svovl, fosfor, mangan, aluminium, nikkel, krom etc. har. Som følge af den herved vundne erfaring kan man derfor nu med stor sikkerhed af givne ertser, brændmaterialer og slagmaterialer ved en passende blanding fremstille et jern af forud be- stemte mekaniske egenskaber. Den første, der i større skala paabegyndte saadanne praktisk-viden- skabelige undersøgelser, var den engelske ingeniør David Kirkaldy. Hans arbeide „Results of an experimental inquiry into the comparative tensile strength and other properties of various kind of wrought-iron and steel“ (London 1862) indeholder resultaterne af en række afshtnmgs- samt bøieprøver af pladejern, saavel engelsk som udenlandsk. I Sverige naabegvndtes noget senere en lignende række undersøgelser af forskjel- Fige af de ved jernbanerne anvendte materialer af Knut Styffe: „Dæ Festigkeitseigenschaften von Eisen und Stahl“ (Weimar 1870). Fra midten af 60-aarene finder man ogsaa lignende undersøgelser igang i Frankrig af firmaet Schneider i Creuzot, i Wien af prof. Yenny,