Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

INDLEDNING. 3 i Frankfurt a/0. af Wöhler samt i München af den berømte prof. auschinger, grundlæggeren af den moderne systematiske og omfattende materialprøvning. Den almindeligste prøve for jern og staal, afslitningsprøven, har sta- dig vundet større og større anerkendelse, og den modstand, der paa en- kelte hold har været reist mod den, tør vel for en væsentlig del tilskri- ves den indvirkning paa resultatet, som forskellige ydre faktorer øver, nemlig nøiagligheden af de anvendte maskiner og maaleinstrumenter’ prøvestykkets størrelse og form, fremgangsmaaden og hastigheden ved aishtningen, prøvestykkernes stilling under afslitningen etc. etc. I erkjendelsen af disse faktorers betydning blev det en nødvendighed at søge saavidt muligt at enes om undersøgelsesmethoder, hvis ensartet- hed i høiere grad end før kunde gjøre resultaterne paalidelige, ikke alene som grundlag for sammenligning, men ogsaa til beregning af de for- skjellige absolute fysiske konstanter. Erfaring for det heldige heri fik man, efterat foreningen for de tyske cementfabrikanter i slutningen af 70-aarene havde udstedt „Normen für einheitliche Lieferung und Prüfung von Portland-Cement“. Ligeledes viste det sig at være af stor nytte, at „Verein deutscher Eisenbahnver- waltung“ i 1879 udgav „Entwürfe zu Lieferungsbedingungen von Achsen, Radreifen und Schienen aus .Flusseisen, resp. Flussstahl“. Dog kunde man ikke blive staaende hermed; thi disse første skridt til at tilvejebringe ensartede prøvemethoder udgik fra kredse, der væsent- ig havde interesser i enkelte bestemte retninger; man saa det fra fabri- kantens eller konsumentens side alene. Selv om disse derfor bestræbte sig for at være saa objektive som muligt, saa kunde det dog efter sagens natur ikke undgaaes, at særinteresser gjorde sig gjældende. Dertil kom at de nævnte -første skridt kun omfattede en indskrænket gruppe af varer,’ hvor man ikke tog sigte udelukkende paa prøvningsmetoderne, men hvor man ogsaa opstillede betingelser, som vedkommende materialer burde iylde, naar de prøvedes efter de angivne methoder. Stødet til en fuldstændigere udarbeidelse af ensartede prøvemethoder gav prof. Bauschinger i aaret 1884, idet han ved en rundskrivelse kaldte bestyrerne af de bestaaende forsøgsanstalter og andre fremragende tek- nikere sammen til et møde i München i slutningen af september 1885. Her søgte man at fastslaa bestemte prøvemethoder for alle de vigtigere i bygnings- og maskintekniken anvendte materialer og indskrænkede sig kun til methoderne, og indlod sig ikke paa klassifikation af materialerne. En flerhed af vigtige spørgsmaal blev her behandlede og afgjorte. Flere andre blev overdragne en kommission til videre bearbejdelse. Den 2den konference holdtes i Dresden 20de og 21de september 1886, hvor de fleste af kommissionens resultater blev godkjendte. Endnu flere spørgsmaal havde imidlertid reist sig, og en ny kommission blev nedsat. Dennes resultater blev saa forelagte den 3die konference aaret 1890 i