Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

PRODUKTER AF DYRISK HUD. 239 Kr om garv ningen har i de senere aar udviklet sig sterkt, særlig i Amerika, men i den sidste tid ogsaa i mange andre lande; den har vistnok en stor fremtid for sig, idet man nemlig kan garve alle slags huder efter denne methode fra det sværeste saalelæder til de fineste sorter overlæder. Produktet er meget smidigt og let og samtidig af stor fasthed. I raa tilstand er kromgarvet læder graagrønt, men kan farves efter behag med tjærefarver. Det benyttes saavel til over- læder som til drivremme og til saalelæder. Man foretager kromgarvning paa den maade, at huden impregneres med en blanding af kromsurt kali og saltsyre. Den saaledes præparerede hud behandles derefter med natriumthiosulfat (undersvovlsyrligt natron), hvorved den delvis frigjorte kromsyre reduceres til kromoksydforbin- delser, der virker garvende, medens der samtidig udskilles en del frit svovl i hudvævet. Senere har man indført anvendelsen af et enkelt båd af opløselige kromoksydsalte. (Mange saadanne garvepræparater gaar i handelen under forskjellige navne som corin, c rom a l in, cromar o. s. v. Kromgarvet læder taaler godt varme, og er sterkere end rød- garvet læder. »Box calf« er en slags kromgarvet læder. 3. Sems- eller oljegarvning. De opblødte huder valkes med tran, hvorefter de udsættes for luftens oksyderende indvirkning; herved overføres de til læder, sandsynligvis ved oksyfedtsyrers indvirkning paa hudvævet. En del af tranens bestand- dele optages paa en saadan maade af skindet, at det ikke engang ved vaskning med alkalisk lud kan fjernes. Den overskydende tran udpresses eller fjernes ved vaskning med sodaopløsning og giver „degras“, som danner et udmerket smøremiddel for lædervarer. Det saaledes erholdte semsskind eller vaskelæder er uldagtigt, er overordentlig blødt og smidigt og lader sig vaske uden at tabe disse sine egenskaber. Man anvender hertil mest hjorte-, raadyr- og gemseskind foruden kalve- og faareskind. Af denne slags læder forarbeider man handsker, benklæder, bandager o. s. v. foruden det meget benyttede pudseskind. Fedtgarvet (crownlæder) er i virkeligheden kun raahuder, hvori fedt- stoffet er bragt til at indleire sig paa rent mekanisk maade. Det an- vendes til drivremmer og særlig til slagremmer paa vævstole, da de har bevaret raahudernes oprindelige seighed og styrke. Pergament (trommelæder) er kun godt rensede og tørrede, opblødte æsel-, svine- eller kalve skind. Det er altsaa ikke læder. De op- blødte huder spændes paa rammer, skaves glatte og indrives med kridt- pulver, hvorpaa de glatslibes. Tidligere benyttedes saadan pergament til at skrive paa, nu væsentlig til bogbinderarbeider. Et læders godhed afhænger som regel særlig af, at det er helt gjennemgarvet, hvad man kan erkjende paa en tversnitflade, der bør være fuldstændig ensartet. Undertiden indsætter man læderet med for-