Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

240 PRODUKTER AF DYRISK HUD. skjellige stoffer (f. eks. bittersalt) for at øge vegten. Dette maa betegnes som forfalskning og kan erkjendes paa en høi askegehalt. Kunstlæder fremstilles af fint oprevet læderaffald, som man sammen med et eller andet bindemiddel presser til plader. 3. Pels varer, fjær og dun. Pelsen af mange pattedyr bliver af bundtmagerne forarbejdet til be- klædnmgsgjenstande, til vogndækkener, fodtæpper o. s. v. Huderne garvcs føi st med alun gjeine under tilsætning af klid. Denne garvning inaa foietages med stor forsigtighed, saa ikke haarene, som er det værdi- bestemmende ved pelsværk, skades. De vigtigste pelsproducerende lande er Amerikas forenede stater og Canada, russisk Asien og Skandinavien. Den største del af den amerikanske vare bliver solgt i London ved to store aarlige auk- tioner. Af næsten ligesaa stor betydning for pelshandelen er Nischnji- Nowgorod, hvor de vakre, russiske pelser sælges. For Mellemeuropa spiller vaarmarkedet i Leipzig en betydelig rolle. Herfra dækker bundt- magerne i Tyskland og Østerrige sine behov. De kostbareste pelser sælges pr. styk, hvor det da almindelig gjælder, at mørkfarvede eksemplarer betales langt høiere end lyse af samme art. De øvrige pelssorter sælges dels pr. dusin, dels i partier å 5—50 stk. efter størrelsen; smaa pelser indtil 100 stk. I omegnen af Leipzig findes der flere fabriker, der tilbereder pels- værk af smaaskind ved sammensyning til forskjelligt forværk. En række manipulationer drives for at forskjønne og kunstig tildanne pelsværk. Paa mange pelser afplukkes de længste haar (pelsen „ruppes“). Ofte beskjæres ogsaa haarene. Meget almindeligt er det at farve pelsen enten helt, saa selve læderet ogsaa bliver farvet, eller bare haarene og kun [spidsen; [dette kaldes „blending“. Ved mange kunstgreb har man frembragt en mængde forskjellige efterligninger — imitationer. Haarbedækningen paa de her gjældende dyr, væsentlig pattedyr, bestaar af to soiter haar: uld ha ar og dækhaar. Uldhaareno er tynde, bløde, bøielige og krusede; de sidder meget tæt og giver pelsen tæthed og varme. Pattedyrene i den kolde og tempererede zone faar om vin- teren en rigeligere bedækning af uldhaar; ofte er ogsaa farven vakrere om vinteren. Vinterpelsen er derfor som regel den kostbareste. Dæk- haaiene er ikke krusede, løber svagt bøiet og er i den øvre del stive med spids ende. Da de rager sterkt frem, er det særlig disse haar, der bestemmer pelsens farve og øvrige udseende. £ aa ethvert haar kan man adskille rod, skaft og spids. Disses indre bygning frembyder ofte betydelige forskelligheder. Fig. 127 og 128 viser haarenes anatomiske bygning. Grundmassen dannes af fibres kikt et, be-