Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Emne: kemisk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
342 BYGNINGSMATERIALER. med mindst mulig tilbla’ndig af basiske oksyder. Fine schamottestene faaes fra Tyskland f. eks. fra Vallendar og Mülheim, fra Koblenz, Gross- Almerode, Hessen, Passau og Klingenberg i Bayern. Berømte er end- videre den engelske ler fra Stourbridge og Garnkirk. Mange kiselsyrerige lersorter kan være ildfaste og benævnes »sure« eller »magre« og har bl. a. stor anvendelse i glashytterne. Saadant ma- teriale danner ogsaa de saakaldte »hessiske« smeltedigler med rigelig til- sætning af grov kvartssand. Særlig ildfaste er de engelske Passauer- og Grossalmerode-g r af i tdi gi er til smeltning af staal. De er dannet af en blanding af saadan ler og grafit. Den aller bedste sure, ildfaste sten, de saakaldte dinasstene, indeholder væsentlig kvarts med kun nogle faa procent kalk og lerjord som bindemiddel. Basiske stene fabrikeres væsentlig af sterkt giødet dolomitpulver eller magnesit med anvendelse af stenkulstjære som bindemiddel. Kalksandsten. Det problem af løs sand at fremstille holdbare, kunstige bygningstene, der skulde kunne konkurrere med teglsten, synes at være løst med den nylig opfundne kalk s ands ten. En blanding af sand med 7—10 °/o læsket kalkpulver lægges nogen tid i lukkede rum, saa kalken bliver fuldstændig læsket, bliver derpaa fugtet og presset i teglstensform. Stenene skydes derpaa ind i store kjedler paa vogne og ophedes i 8 timer ted ca. 10 atm.’s tryk. Ved denne høie tempe- ratur danner kvartsens kiselsyre paa overfladen med den læskede kalk en slags cementagtig kalciumsilikat, der binder sandkornene fast sammen. Stenene er næsten farveløse og temmelig porøse, har stor fasthed og viser betydelig frostbestandighed. Korkstene forfærdiges af korkaffald med et passende bindemiddel. De er meget lette, porøse og slette varmeledere og har fundet en del an- vendelse som bygningssten. Slagstene støbes paa sine steder af masovnslagger, der holder 38— 44 % kiselsyre. De benyttes væsentlig til grundmur. Beton (eng. concrete) er en blanding af cementmørtel med større og mindre stene, der stampes grundig sammen. Den har stor anven- delse ved vandbygning, til fundamenteringer, til hvælv, gjærkar, kanaler, rør, fortauge o. s. v., o. s. v. Monier konstruktion er formes af cementmørtel omkring jernstave eller jernnet. Saadanne konstruktioner er ildsikre og meget varige. De faar stadig større anvendelse til byg- ningsfundamenter, gulve, kaimure, cisterner, hvælv, broer, plader, o. s. v. 5. Bindemidler, sand og andre bygningsmaterial er. A. Brændt kalk. (Kalk, lime, chaux). Dette er et af de ældste produkter fra den chemiske industri og har fra oldtiden været benyttet til fremstilling af almindelig mørtel. Denne blanding af læsket kalk og sand hærdner i luften og binder de enkelte stene i en mur fast sammen.