Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

BYGNINGSMATERIALER. 341 Fig. 185. En Hoffmannsk ringovn, seet ovenfra. Fig. 186. Snit a — b. kun røgkanalen ved 13 aaben; de øvrige lukkede. Paa denne maade skrider brændingen, fyldningen og tømningen stadig rundt. Særlig omhu kræver fabrikationen af forb lænd stene, form- stene, hulstene og bedre tagstene. De maa brændes sterkere (ca. 1300°) og gjerne have en bestemt farve; ofte glaseres de ogsaa. Den anvendte ler bliver som oftest i forveien tørket og sigtet; saadan sten kaldes ofte klinker. Den almindelige røde farve paa teglsten skriver sig fra jernoksyd. Er der lidet jern og meget kalk i raastoffet, bliver de lysegule; dog faar de sterkt brændte en noget mørkere farve. Glasuren, der er en aluminium- eller blyglasur, indbrændes i en egen ovn ved lavere temperatur. Prøvning cif teglsten. Almindelig teglsten bør have en trykfasthed af ca. 100 kg — klinker ca. 300 kg — pr. cm.2 Veirbestandigheden (frostbestandigheden) prøves ved at lade stenen mættes med vand og fryse ved 4- 15° C. 25 gange efter hinanden med mellemliggende op- tøning i vand af 20°. De afsprængte smaabiter opsamles, tørres og veies og beregnes som procent af den hele stens vegt. — Den pulveriserede sten maa ikke udvikle kulsyre med saltsyre og heller ikke afgive opløse- lige salte til vand, da saadanne let vil give anledning til stygge udvitringer. Ildfast sten. Disse kan efter anvendelsen være neutrale, sure eller basiske. De neutrale er ren ler, saakaldt brændt Schamotte, der er desto ildfastere, jo mere den nærmer sig kaolin i sammensætning — altsaa