Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

INDLEDNING. 11 nier erden sekskantede søile med eller uden pyra- p. ? mide paa toppen, rhomb oed ret — begrænset af 4 rhomber o. s. v. I dette system krystalliserer ogsaa mange stoffet4, f. eks. beryl, korund, kvarts, calcit, /[\ \\ spatjernsten, rødjernsten o. s. v. /// \ Er et stof sammensat af større krystaller, siges det at være krystalliseret (som f. eks. kandissukker). \\\ 77/ Er der kun ganske smaa krystaller, benævnes \\ > /// det krystallinsk (f. eks. topsukker). 'w; l// Flere forskjellige mineraler kan ofte krystal- y/ lisere nøiagtig i samme krystalform; de siges da at være isomorfe — f. eks. kalkspat og jernspat, kalialun og jernalun o. s. v. Almindeligt er det, at et og samme stof krystalliserer i forskjel- lige former; men disse vil som regel tilhøre samme krystalsystem, f. eks. alun, der kan krystallisere som regulære oktaedre og som terninger, begge tilhørende det regulære system. Undertiden hænder det imidlertid, at et og samme stof kan krystallisere i to eller flere former, der tilhører for- skjellige krystalsystemer. Saadanne legemer siger man er po ly ni or fe. Svovl er saaledes dimorft, da det krystalliserer saavel i rhombisk oktaedre som i monokline søiler. Stoffer, der overhovedet ingen krystaldannelse udviser, f. eks. glas, er tætte eller amorfe. Krystalformen er ofte et udmerket kjendernerke paa et mineral. En b er gart er gjerne sammensat af flere mineraler. Saaledes bestaar granit af: kvarts, glimmer og feldspat. Bergarterne danner ofte store dele af jordoverfladen og kan undertiden bestaa af et enkelt mineral, f. eks. kalksten. Ved sønderslagning vil mineralerne (og tildels ogsaa bergarterne) ofte spaltes i retninger, der svarer til en eller flere af krystalfladerne eller til en enkelt bestanddels krystalflade. Er denne spaltbarhed udpræ- get, taler man om mineralets gj e nn em gange. Kan et mineral med lethed spaltes i 2 eller 3 forskjellige retninger, siges det at have 2 eller 3 gj en nemgange. Alle saakaldte skifer- arter har en udpræget gjennemgang i kløvnings retningen. Hvis ikke mineralet ved slag spaltes regelmæssig efter sine gjen- nemgange, eller mineralet har ganske smaa krystaller, spørges der om brud det s udseende. Man skjelner mellem: a) jevnt brud, der viser en jevn flade — som hos haard asfalt, b) u jevnt brud, der har uregelmæssige og kantede forhøininger, c) splintrigt brud med kileformige smaasplinter i bruddet, d) mus ligt brud, der minder om en musling — som f. eks. hos glas, harpiks o. s. v., e) jordagtigtbrud, som har talrige ganske smaa forhøininger, f. eks. kridt, f) fibrigt brud, der viser sig traadformig som f. eks. fibrig gibs.