Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

 12 INDLEDNING. 3. Haardhed og stregens farve. Haardhed er den egenskab ved et stof at kunne modstaa fremmede legemers indtrængen, hvad man lettest prøver ved ridsning; de haarde legemer trænger ind i de blødere, men ikke omvendt. For at faa en oversigt over den relativs haardhed hos de forskjellig© substansøi har man opstillet en skala paa 10 numre. Hver af disse haardheder er representeret ved et bestemt mineral. Haardhedsskalaen er: 1) Talk ridses med lethed med neglen, 2) gibs ridses med neglen, 3) kalkspat ridses med stor lethed med kniv, 4) flusspat ridses med lethed med kniv, 5) apatit ridses uden vanskelighed med kniv, 6) feid spat ridses saavidt med kniv, 7) kvarts ridses ikke med kniv, 8) topas, 9) korund (safir, rubin), 10) diamant. Ethvert af disse mineraler ridser det foregaaende. Haardhederne 7—10 ridser glas; saadan haardhed har ædelstenene, der af denne grund ikke slides. En stor haardhed er ogsaa en betingelse for, at mineralet ved slibning kan faa en vakker glans. Man bestemmer et minerals haardhed ved efterhaanden at forsøge at ridse det med et efter et af de ovenanførte mineraler. Ridser saaledes feldspat saavidt vedkommende mineral og dette til nød feldspat, har de samme haardhed 6. Ridses mineralet af feldspat, og ridser mineralet apatit ligger haardheden mel- lem 5 og 6 (apatit og feldspat) og betegnes med 5.5. Haardheden er et udmerket kjendetegn paa mineralerne, hvis farve f. eks. ofte kan være meget forskjellig, og er et af de bedste midler til at skille egte ædel- stene fra uegte; disse har i almindelighed en betydelig mindre haardhed. Stregens farve kan ofte være forskjellig fra mineralets og er pulve rets farve. Hos den staalgraa jernglans f. eks. er pulverets og stregens farve kirsebærrød. Man erkjender bedst stregens farve ved at stryge mineralet over en uglasseret porcellænsflade. Ogsaa saadan be- stemmelse kan være af betydning ved mineralundersøgelser. 4. Specifik vegt eller tæthed. Stofferne har ofte en meget forskjellig vegt pr. volumenhed. Man skjelner mellem absolut og relativ specifik vegt. Ved den første for- staar man vegten af volumenheden (1 cm3) udtrykt i antal g. De fleste stene har saaledes en abs. specifik vegt af 2 å 3 g\ de lette metaller magnesium og aluminium 1.7 g, resp. 2.7 g, zink 6.9 g,