Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

INDLEDNING. 13 jern 7.8 g, kobber 8.8 g, vismut 9.8 g, sølv 10.5 g, bly 11.4 g, kviksølv 13.6 g, guld 19.3 g, platina 21.1 g o. s. v. For gasarternes vedkommende dreier det sig om antal mg. Surstoffets abs. specifike vegt er saaledes 0.00143 g, svarende til en litervegt af 1.43 g. Den relative specifike vegt er forholdstallet mellem vegten af legemet og vegten af et lige stort volum vand. Da imidlertid volumenheden af vand veier 1, bliver den relative specifike vegt for faste og flydende legemer at udtrykke ved samme tal som den absolute. (Jernets abs. specifike vegt er saaledes 7.8 g, dets relative 1.8)® For gasarternes vedkommende, hvis relative specifike vegt er forholdet mellem vegten af vedkommende gas og et lige stort volum luft, hvis abs. specifike vegt ikke er 1, men 1.293 mg, bliver den abs. specifike vegt et høiere tal end den relative, nemlig 1.293 gange saa høit. (Saaledes er surstoffets relative specifike vegt 1.1, — det er 1.1 gange saa tungt som luft. Dennes abs. specifike vegt er 0.001293 g. Surstoffets abs. specifike vegt bliver altsaa 0.001293 X 1.1 =0.0014 $). Til bestemmelse af specifik vegt tjener Nicholsens areometer, den hydrostatiske vegt, pyknometer, skala-areometre (voliinienometre) o. s. v., der nærmere beskrives i fysiken. En bestemmelse af den specifike vegt er ofte af den største betyd- ning for værdibestemmelser af mange varer. Fortyndede syrers (svovl- syre, salpetersyre, saltsyre, eddikesyre o. s. v.) styrke afgjøres saaledes ved at bestemme den specifike vegt og derpaa slaa efter i tabeller, hvor man kan finde den til den specifike vegt svarende styrke. Saaledes ogsaa med saltopløsninger, lud, brændevin o. s. v. Paa denne maade kan ogsaa forfalskninger paavises. „Mineralterpentin“ f. eks. har saa- ledes en lavere specifik vegt end egte terpentinolje, vandblandet melk en lavere specifik vegt end uforfalsket melk o. s. v, P alske mynter adskil- ler sig gjerne fra egte ved en forskjellig specifik vegt. 5. Legemernes lugt og smag. Disse egenskaber er ofte af stor betydning ved undersøgelsen af varer. Til betegnelse benytter man udtryk som stikkende, sødlig, kvæ- lende o. s. v. lugt, og til bedømmelse af smagen tjener udtryk som sød, sur, salt, sammensnerpende o. s. v. Til nøiagtig bestemmelse benytter man ofte at angive til sammenligning lugten eller smagen af andre spe- cielle legemer med udprægede egenskaber i disse henseender (saaledes kloroformlignende lugt, løgsmag o. s. v.). Ved undersøgelse af ukjendte legemer paa lugt og smag bør man være forsigtig, da mange legemer allerede ved indaanding kan virke meget giftig eller kan virke ætsende eller ødelæggende paa lungen. (At smage paa koncentreret svovlsyre vilde saaledes være yderst farligt. Ligesaa vilde det kunne være døde- ligt at smage eller lugte paa sterk blaasyre).