Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

 14 INDLEDNING. 6. Forskjellige mekaniske egenskaber. Ved fasthed forstaar man legemets modstandsevne ligeoverfor form- forandringer. Man adskiller afslitningsfasthed, bøiningsfasthed, vridnings- fasthed, knusningsfasthed o. s. v. Hver af disse egenskaber prøves for de forskjellige i handelen gaaende varer med specielle maskiner. Hos de i bygnings- og maskintekniker) benyttede materialer prøves disse egenskaber i egne offentlige materialprøvningsanstalter, da saadanne varer sælges efter bestemte leveringsbetingelser, hvori de nævnte egen- skaber nøiagtig opgives. Internationale kongresser bestemmer eller til- raader bestemte undersøgelsesinethoder. Dette gjælder særlig jern og staal, metaller, træ, cement, teglsten o. s. v. Strækbarhed og hammerbarhed. Ved strækbarhed eller duktil it et forstaar man den egenskab hos metaller, at de kan udtrækkes til tynde traade. Denne egenskab er udpræget hos guld, sølv, kobber o. s. v. og betydelig hos staal og andre materialer, liden derimod hos tin f. eks. (1 g guld kan let trækkes ud til en traad af flere kilometers længde). Ham mer bar heden er hos enkelte metaller som guld og sølv uhyre stor. Man kan saaledes hamre eller valse guld ud til plader eller blade saa tynde, at man kan lægge over 1000 stykker paa hinanden, før man faar 1 mm’s tykkelse. Andre metaller som tin f. eks. har ogsaa en betyde- lig hammerbarhed, medens denne er lidet udpræget hos jern. Haardhed er tidligere omtalt. Sprøhed viser et legeme, naar det ved tryk springer itu i smaastykker. Denne egenskab er ofte forenet med stor haardhed, f. eks. hos glas. Man har opfundet enkelte materialer, der forener liden sprøhed, altsaa stor fasthed, med stor haardhed f. eks. nikkelstaal, der benyttes til panserplader. Smedbarhed siges et materiale at besidde, naar det ved hamring kan bibringes en bestemt form. Den er ofte udpræget ved ophedning, særlig hvis det da lidt efter lidt gaar over i den flydende form og faar en noget grødagtig konsistens, saaledes som f. eks. smedejern, der viser smedbarhed i høi grad. Elasticitet er den ejendommelighed hos et stof, at det efter at være paavirket af kræfter, der har øvet en formforandring, atter igjen indtager sin oprindelige form. Enkelte materialer som kautschuk viser denne tilbøielighed sterkt udviklet. Alle legemer er dog i nogen grad elastiske. Hos bygningsmaterialer som jern, staal, træ, cement o. s. v. gjælder det. at de ikke belastes udover sin elasticitetsgrænse, o: i den grad, at de ikke længer af sig selv kan vende tilbage til sin oprindelige form. Overskrides denne grænse, er der ofte ikke langt igjen til brud- grænsen, o: den paavirkning (paakjending), der skal til for at faa ma- terialet til at briste.