Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
MATERIALVARER. 361 Den reneste sort kogsalt er kild es alt, som man faar af saltkilder ved inddampning eller ved at udlude salt af jordbunden. Kogsalt sælges saavel efter maal som efter vegt. Det forsendes i sække eller i tønder. Anvendelse. Den største mængde kogsalt benyttes som spisesalt og til konservering af madvarer. (Man regner, at hvert menneske gjen- nemsnitlig indeholder ca. 0.5 kg og spiser 7 å 8 kg salt pr. aar). Des- uden gaar der store masser salt til kreaturfoder. En stor del salt for- bruges ogsaa i chemiske fabriker til fabrikation af soda og glaubersalt, til klor, salmiak o. s. v. Adskilligt benyttes til gjødning og betydelige mængder gaar til garverierne (alungarvning). I lys- og sæbefabrikationen forbruges meget, ligesaa i lervareindustrien, i metalvareindustrien o. s. v., o. s. v. Skal salt benyttes skattefrit i industrien, bliver det ofte denatureret o: tilsat med et eller flere stoffer, der gjør det uspiseligt, uden dog at skade dets industrielle anvendelse. Som saadanne denatureringsmidler anvendes: svovlsyre, kjønrøg, sæbepulver, petroleum, tran o. s. v. Produktion og pris. England og De forenede stater producerede i 1900—01 omtr. 2 mill, t hver, Rusland 1.5 mill, t, Tyskland ca. 1.2 mill, t, Frankrig 1 mill, t, Spanien og Portugal ca. 3/4 mill, t, Østerrige Vs mill, t, Italien ca. mill, t o. s. v. Forbruget regnet pr. hoved retter sig for en stor del efter behovet i den chemiske industri. Paa grund af Englands store sodaindustri for- bruges der i dette land ca. 30 kg salt pr. hoved af befolkningen pr. aar. 100 kg stensalt koster i Stassfurt ca. 0.45 mk. Kogsalt 2.7 mk. Hertil kommer 12 mk. i skat paa spisesalt. Saltskatten, der kun ram- mer spisesalt, indbringer i Tyskland 51.9 mill. mk. (1900—01). Salt til industrielt øienied og kreatursalt er skattefrit. Norge, der selv intet salt udvinder, indførte i 1902 salt, raat og renset i en mængde af 1.4 mill, hl (ca. 140,000 t) til en antagen værdi af omtr. 2 mill. kr. Klorkalium. (KC1). Dette salt ligner kogsalt i udseende. Det findes i de øvre saltlag ved Stassfurt i det saakaldte »Abraumsalz«, der er en 12—19 °/o klor- kaliumholdig saltblanding. Herfra dækkes en stor del af verdens behov for kaliumforbindelser. Det benyttes til fabrikation af salpeter ved hjælp af chilisalpeter, som. gjødningsstof og til fremstilling af potaske etc. Salmiak. (NH4C1. Klorammonium, sei ammoniac, salt ammoniac), Dette salt fik man oprindelig fra Egypten; men det fremstilles nu af det fra gasverkerne som biprodukt udvundne svovlsure ammoniak ved ophedning med kogsalt [(NH4)2SO4 + 2NaCl = Na2SO4 + 2NH4G1].