Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

MATERIALVARER. 391 med neglen faar den en vakker, kobberrød glans. Gode sorter er faste, noksaa bløde og lette og skal flyde paa vand. Man adskiller efter ud- seendet forskjellige sorter som „superfin“, „finblaa“, „finviolet“ o. s. v. Ved ophedning undviger purpurrøde dampe. I gode kvaliteter bør der være 70—90 % indigoblaat; i simplere er der ofte bare 20—30 %. Det øvrige er „indigorødt“, „indigobrunt“, indigo lim og askesubstanser. I vand er indigo uopløselig, men opløses af rygende svovlsyre med dyb, blaa farve (in di go sul fo syre). Dennes natriumsalt (ind igo c ar- mi n), der er opløseligt i vand, benyttes meget. Naar man skal farve med indigo, behandles den med zinkstov, jevnvitriol 4" kalk o. s. v. Herved reduceres indigoblaat til indigohvidt. I denne „indigokype“ dyppes saa tøiet og ophænges i luften, hvorved det paa fibrerne hæn- gende indigohvidt oksyderes til indigoblaat. De bedste sorter er for tiden bengalsk og Java-indigo, der kommer i handelen i kasser å 100—150 kg. Andre sorter kommer fra Kurpah, Madras, Benares o. s. v. Ogsaa fra Guatemala og Ca- racas faaes god indigo. Den ostindiske kommer til Europa over London, Java-indigoen over Rotterdam og Amsterdam, den amerikanske over Bremen og Hamburg. Til værdibestemmelse af naturlig indigo udfordres en speciel che- misk analyse. Kunstig indigo fremstilles nu i flere fabriker efter tildels tem- melig komplicerede methoder. „Indigorein“ fra Badische Anilin- und Sodafabrik kommer i handelen som tørt pulver og som 20 % holdig pasta. Den holder 98 % rent indigoblaat. Af 100 kg stenkulstjære med 2 °/o naftalin faaes ca. 0.7 kg indigo. Denne kunstige, renere vare holder nu paa at fortrænge den naturlige paa lignende maade, som tilfældet var med det kunstige alizarin, der fuldstændig har erstattet det naturlige af krap. Waid. (woad, voude). Waid, i handelen, er de ved en gjæring delvis forandrede og i baller eller kugler sammenpressede blade af den til de erteblomstrede hørende waidplante (isatis tinctoria L.), der vokser vild i Sydeuropa. Den inde- holder lidt indigo. Den bedste er den franske og thüringske. Waid anvendes nu efter indførelsen af indigo omtrent udelukkende som tilsæt- ning for at faa en bedre gjæring istand i indigokypen. Før indigoets indgang dyrkedes det meget og var enkelte steder kronregalie. I Eng- land og enkelte andre lande var der endogsaa i begyndelsen af det 17de aarh. bestemmelser, der truede med dødsstraf den, der anvendte indigo, og selv Napoleon I udfærdigede et dekret, der forbød benyttelsen af in- digo i Frankrig og Italien. Disse bestemmelser for at beskytte og fremme waiddyrkningen blev dog trods alt resultatløse.