Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
392 MATERIALVARER. Blaatræ. (Campe ehe træ). Dette er del vigtigste af alle farvetræer. Det er kjerneveden af det i Mellemamerika hjemmehørende haematoxylon cainpechianum fra Yucatan og de vestindiske øer. Det ^kommer i handelen i næsten 1 m lange og flere centimeter tykke stave, ret afskaarne (engelsk snit) eller but tilspidsede (spansk snit). Det opraspede træ opbevares nogen tid fugtig, hvorved farvestoffet udvikler sig kraftigere. Det friske træ er mørkerødt, indvendig lysere, meget fast og synker i vand. Ved længere lagning bliver det mørkebrunt og bleges i lyset lidt efter lidt. Træet er haard t, lader sig let polere og har viollugt; det benyttes derfor ogsaa til galanterivarer og violinbuer. Det indeholder h ae mato k sy lin (9— 12 °/o); dette er gulagtigt og giver ved oksydation det egentlige farve- stof haem a tin, der med kobberforbindelser danner et blaat, med jern- og kromforbindelser et sort, med eddikesur lerjord og jern et graat og med eddikesur lerjord og tinsalte et violet bundfald, der alle bliver røde med syrer. Blaatræekstrakt faaes ved udlægning af opraspet træ og ind- dampning af opløsningen i vacuum; det indeholder 50—54 % haema- toksylin med 10—20 % haematin. Blaatræblætk (kromblæk, Runge’s blæk) faaes ved at tilsætte ganske lidet rødt kromsurt kali eller kromalun til et afkog af blaatræ, (ekstrakt er mindre egnet hertil), med tilføjelse af lidt gummi arabicum. Saadant blæk kan ikke tages bort med syresalt, som tilfældet er med garvesyreblæk. Lakmus. (Lakmus, litmus, tournesol en pate). Dette er et med alkalier blaat farvestof i smaa terninger eller lang- agtige, prismatiske stykker med mat, jordagtigt brud. Det udvindes af forskjellige lavarter (rocella tinctoria) fra Middelhavslandene, De cana- riske øer og Azorerne. Det indeholder ofte kridt, gibs o. s. v. Opløs- ningen er violet blaa og bliver med syrer rød, med alkalier blaa. Det anvendes i chemien som reagens, cfr. p. 383. 5. Grønne farver. Kromgrønt. (Cr2O3, kromoksydgrønt, protoxyde de chrome). Dette er en mørkegrøn, giftig farve, bestaaende af kromoksyd ofte tilsat med lerjord. Det faaes ved glødning af kromsurt kali med svovl eller ved glødning af kromsurt kviksølvoksydul. Dette ildfaste farvestof