Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

400 MATERIALVARER. syre (C6H5OH) er, naar den er ren, et farveløst, fast legeme,'der imidlertid i lyset, bliver rødbrunt og tiltrækker fugtighed, saa den henflyder til en oljeagtig væske. Den har en sterk, gjennemtrængende tjærelugt, brændende smag og er giftig. I vand opløses den (karbo Iva nd) og er et meget kraftigt anticepticum, der har stor anvendelse i Chirurgien og sammen med kalk som desinfektionsmiddel (karbolkalk). I farveindustrien danner den udgangsmaterialet for fremstilling af en mængde nye stoffer. Behandles den med en blanding af salpetersyre og svovlsyre, faaes det bekjendte, gule farve- stof og sprengstof pikri nsyre [C6H2(NO2)3OH], Den anden bestanddel af karbololjen er nafta lin (Clt)Hs); det udvindes rent ved sublimation og danner farveløse, sterkt glinsende blade af ejendommelig tjærelugt og benyttes af denne grund til fordrivning af møl og andre insekter. Mange tjærefarver er afledet af naftalin. C. Tung tjæreolje er tyngre end vand og indeholder kresoler og naftalin. Den bruges meget til impregnering af træ. D. Anfhracenolje indeholder væsentlig anthracen, der udvindes ved afkjøling. Det danner farveløse krystalblade, der er uopløselige i vand; benyttes til fremstilling af alizarinfarver. Anthracenolje er hovedbestanddelen af det i handelen gaaende karbolineum, der er et udmerket impregneringsmidde] for træ. E. Beg. Dette er en mere eller mindre fast brunsort masse, der har forskjellig anvendese: til kjønrøg, til jernlak opløst i let tjæreolje, til bestrygning af tagpap, til asfaltfortouge. Sammen med mineralske tilblandinger (kridt, gibs o. s. v.) til briketter o. s. v. Inddeling af tjærefarvestofferne. Mange af de kunstige organiske farvestoffer, der efterhaanden mere og mere fortrænger de naturlige, udmerker sig ved en overordentlig pragtfuld farve og en intens farveevne. En stor del er ogsaa fuldkommen lysegte. De er ofte ogsaa meget billige. I det efterfølgende er anført en inddeling og navnene paa nogle specielle farver, saa benævnelsens art i det praktiske liv kan sees. Nærmere at beskrive de enkelte vil her føre for vidt. Man kan efter raastoffet inddele dem i: 1. Benzolfarvestoffer. Benzol overføres til anilin. Heraf fremstilles igjen forskjellige fuchsiner. Dette gjordes før i tiden ofte ved oksydation med arsensyre, og hvis man da ikke tilstrækkelig grundig fjernet de sidste, rester vedhængende arsenik, kunde saadanne farver let blive arsenikholdige. Nu benyttes andre methoder, saa arsenikholdige tjærefarver er sjeldnere. Af egentlige anilinfarver kan nævnes: anilinrødt, anilinblaat, gentiana- blaat, alkaliblaat, Chinablaat, marineb]aat o. s. v. Vigtige er des- uden: anilinviolet, methy Iviolet, krystal violet eller violet 6 B; anilingrønt,- anilinsort o. s. v. Stoffer afledede af fluorescein er de bekjendte fluoresceinfarvestoffer f. eks. eosin o. s. v., o. s. v. 2. Fenolfarvestoffer. Hertil hører bl. a. pikri n syre, f lav a ur in, Victoriagult, aurin (rosolsyre), chinoli n - grønt, -blaat, -rødt og -gult.