Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

MATERIALVARER. 401 3. Naftalinfarv estoff'er. Naftalinrødt (Magdalarødt, naftalin- skarlagen), Martiusgult, naftolgrønt o. s. v. 4. Anthracenfarvestoffer. De forskjellige alizariner og purpurin, alizarincarmin, al izarinblaat o. s. v., o. s. v. 5. Azof arv esto ff er. Spritgult, Bismarck brunt, kanelbrunt o. s v., Tropæolin 0000, ponceau G. B., ponceau 2G„ benzopurpu- rin 4 B., forskjellige kondensationsprodukter af paranitrotoluolsulfosur t natron o. s. v., Sudanbrunt, Buffalorubin, tropæolin 000 nr. 1, dobbeltb ril 1 iantsk ar lagen, uldsort, congo G. R. o. s. v. 6. Forskjellige andre organiske farvestoffer. Hertil regnes en hel del farvestoffer, der ikke indgaar under nogen af de foregaaende grupper. D. Skrive- og tegnematerialer. De stoffer, der i fast tilstand skal benyttes til at skrive og tegne med, maa kunne affarve paa papir, pap, træ o. s. v. og maa derfor være bløde og let kunne gnides istykker. Der benyttes dels naturlige mine- raler, dels saadanne bearbeidet paa mekanisk maade; de kan imidlertid ogsaa være kunstige produkter. Grafit. (Isensværte, potlod, Reissblei, Wasserblei, graphite, crayon noir). Dette mineral er en krystalliseret modifikation af kulstof og findes i naturen dels krystallisk, dels som tætte masser og dels bladagtig. Grafit har jernsort farve og mørkegraa streg samt sterk rnetalglans; det er meget blødt (haardhed = 0.5—1.5) og smitter af denne grund meget let af; sp. v. 1.9—2.3; det er glat og fedtagtigt, brænder yderst vanskelig og er en god leder for elektriciteten. I naturen forekommer grafit oftest forurenset med sand, jernoksyd, ler o. s. v. Den bedste grafit (Ceylon) indeholder 99.5 % kulstof, de almindelige sorter 50—80%. En stor mængde forøvrigt temmelig uren grafit faaes fra Böhmerwald, medens Ceylon leverer meget ren grafit, ligesaa Sibirien („Alibert“-grafit fra det sydøstlige), Canada og Amerikas forenede stater. Hovedmarkedet er London. De før nævnte forskjelligartede egenskaber betinger dette minerals mangfoldige anvendelse dels til blyanter, dels i jernstøberierne til bestøvning af formerne og dels til smeltedigler (særlig Ceylon- og Passauer grafit, der blandes med ildfast ler og vand, formes, tørres og glødes),' som ovnssværte (ofte under forskjellige fantasinavne i han- delen, som „Rabensilber“ o. s. v.), som tørt smøre materi ale for maskiner (lubricating-grafit, i galvanoplastiken til indstøvning af voks- og kautschukmatriser for at gjøre overfladen elektrisk ledende o. s. v.). Kunstig dannet grafit findes i grovt rujern; det afsætter sig ogsaa indvendig i gasverkernes retorter (retortkul). Disse anvendes til kulplader, til galvaniske elementer og til kulstifter i elektrisk buelys. 26