Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Emne: kemisk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
402 MATE RI AL VAR ER. Den største produktion af grafit har for tiden Østerrige og Ceylon, hver med 20,000 t aarlig; Bayern leverer 3500 t. Prisen varierer mellem 4 og 45 kr. pr. 100 kg. Blyantfabrikationen. Oprindelig benyttedes, naar man skulde skrive paa tykt papir, legeringer af bly og tin. Nu anvendes grafit. Blyant- fabrikationen falder i 3 dele: a) fremstillingen af grafitstiftene, b) træindfatningens fabrikation og c) begges forening og bearbejdelse til færdigt produkt. Grafiten hliver først malet og stemmet og derefter blandet med ler i forskjellige forhold; denne sammenblanding foretages ved sammenmalning i egne maskiner. Jo mere ler der tilsættes, desto haardere bliver blyanten, og desto lysere streg giver den. Den fremkomne plastiske deig gaar saa til vertikale presser, der i bunddelen har aabninger sva- rende til tversnittet af de blyantstifter, der skal fremstilles. Ud af disse aabninger træder grafitmassen i form af traadlignende, bløde stave af rundt, kvadratisk, sekskantet eller fladrektangulært tversnit. De skjæres derpaa op i den forønskede længde, rettes ud, tørres og brændes i lufttæt lukkede, ildfaste lerkapsler. Til indfatning benyttes til fineste blyanter den vellugtende, brune ved af den saakaldte floridaceder (egentlig virginsk ener, jwnip&nis virginiana), endvidere til middelsfine det vestindiske cedertræ eller saa- kaldt sukker kassetræ (af cedrela odorata), der kommer til Europa som store stammer. Til billigere blyanter benyttes løn, asp og hvid- bøg. Veden opskjæres i tynde breiter af længde som blyanten og af bredde svarende til 6 enkelte blyanter; de høvles glatte paa den ene side. 1 en ny maskine udskjæres der saa i disse bretter 6 fordybninger svarende til stiftenes enten halve eller hele tversnit. Efterat stiftene er indlagte, lægges der saa et nyt bret med eller uden fordybninger oven- Fig. 197. Forskjellige indfatninger. a, begge bretter har fordybninger; b, nedre alene har fordybning; c, et bret med fordybningerne udfyldte med træs ta ve. (Efter Hassac). paa. Baade stiftene og bretteine er i forveien overstrøget med lidt lim. Det hele indlægges saa i presser og tørres. Egne høvl- eller fræsemaskiner opskjærer derefter de sammenlagte bretter til enkelte blyanter, der tilsidst poleres, afskjæres glat paa enderne og paatrykkes firmamærke. (Stiftene kan ogsaa lægges i et enkelt bret, idet fordybningerne ud- fyldes med træstave). Blyanter betegnes efter stigende haardhed med nummere fra 1—5, hvor høieste nummer er haardest. Fine tegneblyanter fremstilles for- øvrigt i en hel række haardhedsnuancer,