Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Emne: kemisk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
402
MATE RI AL VAR ER.
Den største produktion af grafit har for tiden Østerrige og Ceylon, hver
med 20,000 t aarlig; Bayern leverer 3500 t. Prisen varierer mellem 4 og
45 kr. pr. 100 kg.
Blyantfabrikationen. Oprindelig benyttedes, naar man skulde skrive
paa tykt papir, legeringer af bly og tin. Nu anvendes grafit. Blyant-
fabrikationen falder i 3 dele: a) fremstillingen af grafitstiftene,
b) træindfatningens fabrikation og c) begges forening og
bearbejdelse til færdigt produkt.
Grafiten hliver først malet og stemmet og derefter blandet med ler i
forskjellige forhold; denne sammenblanding foretages ved sammenmalning
i egne maskiner. Jo mere ler der tilsættes, desto haardere bliver
blyanten, og desto lysere streg giver den. Den fremkomne plastiske
deig gaar saa til vertikale presser, der i bunddelen har aabninger sva-
rende til tversnittet af de blyantstifter, der skal fremstilles. Ud af disse
aabninger træder grafitmassen i form af traadlignende, bløde stave af
rundt, kvadratisk, sekskantet eller fladrektangulært tversnit. De skjæres
derpaa op i den forønskede længde, rettes ud, tørres og brændes i lufttæt
lukkede, ildfaste lerkapsler.
Til indfatning benyttes til fineste blyanter den vellugtende, brune
ved af den saakaldte floridaceder (egentlig virginsk ener, jwnip&nis
virginiana), endvidere til middelsfine det vestindiske cedertræ eller saa-
kaldt sukker kassetræ (af cedrela odorata), der kommer til Europa
som store stammer. Til billigere blyanter benyttes løn, asp og hvid-
bøg. Veden opskjæres i tynde breiter af længde som blyanten og af
bredde svarende til 6 enkelte blyanter; de høvles glatte paa den ene
side. 1 en ny maskine udskjæres der saa i disse bretter 6 fordybninger
svarende til stiftenes enten halve eller hele tversnit. Efterat stiftene er
indlagte, lægges der saa et nyt bret med eller uden fordybninger oven-
Fig. 197.
Forskjellige indfatninger.
a, begge bretter har fordybninger;
b, nedre alene har fordybning; c, et
bret med fordybningerne udfyldte med
træs ta ve. (Efter Hassac).
paa. Baade stiftene og bretteine er
i forveien overstrøget med lidt lim.
Det hele indlægges saa i presser og
tørres. Egne høvl- eller fræsemaskiner
opskjærer derefter de sammenlagte
bretter til enkelte blyanter, der tilsidst
poleres, afskjæres glat paa enderne
og paatrykkes firmamærke.
(Stiftene kan ogsaa lægges i et
enkelt bret, idet fordybningerne ud-
fyldes med træstave).
Blyanter betegnes efter stigende
haardhed med nummere fra 1—5,
hvor høieste nummer er haardest.
Fine tegneblyanter fremstilles for-
øvrigt i en hel række haardhedsnuancer,