Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

INDLEDNING 17 mineralerne. Herfra danner dog mange smykkestene en undtagelse. Man kan saaledes skille diamant, der leder godt, fra glasimitationer, der leder daarlig. (Dette kan bl. a. gjøres ved al anbringe stenen under tungen). De legemer, der leder varmen godt, kjendes kolde ud. Gjen- nemtrængelighe den for varmestraaler er ogsaa forskjellig. Saa- ledes er stensalt let gjennemtrængelig (diatherman), medens f. eks. alun er lidet gjennemtrængelig (at her man). Ledningsevnen for elektricitet følger i store træk lednings- evnen for varme. Bedst leder sølv og kobber. En liden forurensning hos metallerne kan ofte øve den største indflydelse. Medens saaledes rent kobber leder 6 gange saa godt som jern, leder det almindelige i handelen gaaende kobber bare 4 gange saa godt. Dette er af stor be- tydning for en handelsvare som f. eks. elektriske ledningstraade. Enkelte mineraler som f. eks. turmalin viser ved opvarmning eller afkjøling paa forskjellige steder modsat elektricitet. Enkelte stoffer som jern og jernholdige mineraler paavirker magnet- naalen, er magnetiske. Mange sorter inagneljernsten er selvmag- netiske (polarmagnetiske) og virker tiltrækkende — eller frastødende paa magnetnaalen. Jernfilspaan tiltrækkes af saadan magnetjernsten. Stoffer, der frastødes fra begge poler paa en kraftig magnet (elektro- magnet) som f. eks. vismut, siges at være diamagnetiske. 9. Chemiske egenskaber. Den chemiske sammensætning af mange varer bør kjendes, om man skal kunne bedømme deres renhed eller værdi. Enkelte varer er grundstoffer, som f, eks. fosfor, svovl, jod o. s. v. samt de for- skjellige metaller. For de fleste saadanne grundstoffer gjælder det, at jo renere de er, desto bedre. Enkelte, som f. eks. jern, er imidlertid i ren (chemisk ren) tilstand uden betydning, og har ingen anvendelse, medens vore brugelige jern- og staalsorter har en vis gehalt kulstof (ind- til 4 å 5 %). De fleste varer er imidlertid chemiske forbindelser eller blandinger af saadanne. En mængde varers værdi kan alene afgjøres efter en chemisk analyse f. eks. ertsers indhold af metaller, krydderiernes gehalt af virksomme bestanddele, sukkerroers indhold af sukker o. s. v. Mange forfalskninger lader sig kun finde ad chemisk vei som f. eks. zinnobers forfalskning med mønje, blyhvidts opblanding med kridt, edikkes forfalskning med saltsyre etc. Næringsmidlers sundhedsskadelige for- urensninger eller tilblandinger kan alene paavises chemisk som f. eks. salicylsyre i øl, borsyre eller andre konserveringsmidler i madvarer. Det samme er tilfældet med forskjellige brugsgjenstandes sundhedsskadelig- hed som f. eks., naar der er arsenik i tøier og tapeter, bly i tinfolie til indpakning af ost, giftige farver paa legetøi o. s. v., o. s. v. Ved vare- undersøgelse findes der desuden en række tilfælder, hvor det er umuligt 2