Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

16 INDLEDNING. Alle dobbeltbrydende stoffer forandrer det gjennemfaldende lys paa en eiendommelig maade, saa lyset efter at have passeret stoffet svingei i ét plan, medens lyssvingningerne før laa i alle planer. Lyset bliver po- lariseret. Man undersøger om det lys, der passerer gjennem et legeme, bliver polariseret og ved i saa fald, at legemet er dobbeltbrydende. Til saadan undersøgelse kan man bekvemmest bruge en turmalintang, der bestaar af to dreibare, gjennemsigtige plader, der er slebne parallelt med turmalinkrystallens hovedakse. De indfattes i ringe og trykkes mod hinanden ved en tangformet fjær. Ser man gjennem begge plader, er synsfeltet lyst, naar pladernes hovedakser staar parallelt med hin- anden; derimod bliver synsfeltet mørkt, naar de staar lodrette paa hin- anden. Krydser de hinanden under en skjæv vinkel, er synsfeltet halv- mørkt. Lægger man et dobbeltbrydende legeme mellem pladerne, naar deres akser staar lodrette paa hinanden (synsfeltet altsaa mørkt), saa viser synsfeltet sig atter lyst. Er gjenstanden derimod enkeltbi ydende, bliver synsfeltet mørkt som før. Ved polychroisme forstaar man den eiendommelighed ved et dobbelt- brydende, farvet mineral, at der finder en farveabsorbtion sted i to ellei flere rotninger ved gjennemfaldende lys. Mineralet visei saaledes, seet i to retninger, forskjellige farver eller farvenuancer dichroisme, medens mineraler, der har tre afvigende farver seet i forskjellige ret- ninger, viser trichroisme. Til undersøgelse af denne egenskab egner sig godt det saakaldte dich roskop eller Haidingers lupe. Denne bestaar, som fig. 8 viser, F. 8 af et langagtigt spaltestykke af mineralet dob- beltspat a, paa hvis ender der er fastkittet glas- prismer b for at muliggjøre lysets lodrette ind- J)/ og udgang, hvorved lyset undgaar at blive ’I spaltet i sine forskjellige farver. Paa okular- siden (den mod øiet vendende side) ligger der indtil glasprismet en lupe c. Ser man nu gjennem den runde aabning q, ser man den anden aabning f, der er anbragt paa objektivsiden i ind- fatningen d, forstørret og fordoblet. Skal man undersøge et legeme paa di- eller trichroisme, holdes prøvestykket foran objektivaabningen f og betragtes gjennem aabningen g i gjennemfaldende lys. Man vil da i til- fælde kunne se de to i f synlige firkantede synsfelter forskjelhg farvet. Man finder ved dreining let apparatets rigtige stilling. 8. Ledningsevne for varme og elektricitet. Magnetiske forhold. Stoffernes varmeledningsevne er meget forskjellig. Den er gjerne stor hos metallerne. Bedst leder sølv. Sættes dettes lednings- evne = 100, saa er ledningsevnen for kobber 73.6, guld 53.2, tin 14.5, jern 11.9, bly 8.5, platina 8.4, vismut 1.8 o. s. v. Daarlige ledere er