Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

______ 18 INDLEDNING. at kunne afgjøre, hvad et foreliggende stof overhovedet er uden ved en chemisk analyse. Enkelte varer sælges med garanti af en vis gehalt virksom substans, som f. eks. klorkalk efter indhold af virksomt klor, brunsten efter aktivt surstofindhold, melk efter fedtgehalt, gjødningsstoffer efter indhold af fosforsyre, kvælstof og kali o. s. v. At lære stoffernes kvantitative sammensætning overflødiggjøres, hvis man har de nødvendige chemiske kundskaber. Al de chemiske foimlei kan sammensætningen i en fart beregnes. At f. eks. rødt kromsuit kali bestaar af 31.8 % kali og 68.2 % kromsyre, eller at ammoniakalun indeholder 11.32 °/o lerjord, 3.77 % ammoniak, 35.29 % svovlsyre og 49.62 % vand, kan med den største lethed udregnes, naar man ved, at rødt kromsurt kali chemisk er K2Cr2O7 og ammoniakalun (NH4) Al (SO4)2 .12H2O. . , , . Enkelte af de chemiske egenskaber, der særlig karakteriserer en vare, skal her kortelig omtales. En hel del stoffer, hvoriblandt flere af de almindeligste handelsvarer er syrer. Uden at der her nærmere gaaes ind paa den chemiske definition skal det bemerkes, at syrerne, hvis de er opløselige, smager mere eller mindre surt og forandrer forskjellige farver — f. eks. lakmus fra blaat til rødt (sur reaktion). Syrer som svovlsyre, salpetersyre, saltsyre o. s. v. spiller den største rolle i det praktiske liv. Mange syrer er imidlertid uopløselige som f. eks. sand (kiselsyre) og stearinlys (palmitin- og stearin- syre) og har da hverken smag eller virkning paa lakmus. Helt forskjel- lige fra syrerne er de saakaldte haser, der har en niere eller mindre udpræget ludsmag, hvis de er opløselige. De forandrer i saa fald rødt lakmus til blaat (alkalisk reaktion). Sterke baser er lud, salmiak- spiritus, læsket kalk osv. Syrer og baser forener sig let med hinanden til stoffer, der i almindelighed hverken er syrer eller baser, men neutrale, som f. eks. vand. Koncentreret (sterkeste) svovlsyre saavel som sterk lud er begge bl. a. meget ætsende og kan virke voldsomt ødelæggende paa organismen. En blanding af begge i det chemisk rigtige forhold er neutral og kan gjerne drikkes uden skade. En saadan forbindelse mel- lem en syre og en base kaldes et salt. (Et salt opfattes forøvrigt lettest som en syre, hvis vandstof er erstattet af et metal). Af de mange tusinder salte, der kjendes, har enkelte stor anvendelse i det daglige liv, er derfor gjenstand for fabrikmæssig fremstilling og danner almindelige handelsvarer (f. eks. kogsalt, alun, soda, kobbervitriol, salpeter etc.). Saltene kan ogsaa være uopløselige i vand. Saadanne salte er mange mineraler, f. eks. kridt, marmor, feldspat, glimmer o. s. v. I almindelig- hed opløses de i syrer. Et legemes chemiske egenskaber er i tørste række afhængig at dets affinitet (chemisk tiltrækning) til andre stoffer. Metallerne natrium og kalium maa f. eks. af hensyn til sin store affinitet til surstof opbevares beskyttet mod luftens indvirkning under en væske, der heller ikke maa