Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Emne: kemisk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
INDLEDNING.
19
indeholde surstof (f. eks. petroleum), da de ellers af luften vil optage
surstof og gaa over til et andet stof. Paa lignende maade optage]’ jern
surstof af luften og ruster. En saadan chemisk optagelse af surstof be-
nævnes oksydation. . Andre stoffer, som guld f. eks., kan ligge i tu-
sinder af aar i fugtig luft uden at oksydere (ædle metaller). Mange svagt
alkoholiske varer som øl og vin optager ogsaa af luften surstof og bliver
sure, idet de gaar over til et andet stof, nemlig edikkesyre. Denne for-
andring betinges af bakterier, ved hvis livsvirksomhed denne syre dan-
nes. Paa lignende maade som øl og vin er mange andre stoffer, særlig
nærings- og nydelsesmidler vanskelig holdbare. De undergaar che-
miske forandringer, idet de ofte spaltes eller overgaar til nye stoffer.
Saaledes bliver melken sur, idet melkesukkeret overgaar til melkesyre,
almindelig sukker kan spaltes til en blanding af alkohol og kulsyre,
Saadanne spaltninger, fremkaldt ved mikroorganismer (mugsoppe, gjær-
soppe og bakterier), benævnes gjæringer og forraadnelser. Mange
af disse spiller den største rolle i industrien (gjæringsindustrien: ølbryg-
gerier, brændevinsbrænderier, edikkefabriker, vintilvirkningen, ostefabri-
kationen o. s. V.).
Selv de tilsyneladende mest holdbare stoffer f. eks. mineralerne, kan
ogsaa i tidens løb undergaa forandringer, idet de kan opløses eller over-
gaa til andre substanser ved indvirkning af luft, vand og kulsyre, der i
smaa mængder findes i luften. Paa denne maade forvi trer f. eks.
granit og mange af de mest modstandsdygtige stoffer i tidens løb; ofte
kan der hertil medgaa tusinder af aar.
Ikke sjelden hænder det, at et og samme stof i enkelte henseender
kan optræde med forskjellige egenskaber. Alun f. eks. kan, som alle-
rede nævnt, krystallisere saavel i terninger som i oklaedre. Et stof som
kulsurt kalk kan optræde saavel i form af kalkspat som i form af kry-
stallinsk marmor; men begge er chemisk det samme stof. Endogsaa el
grundstof, element, kan optræde i forskjellige former — saakaldte allo-
trope modifikationer af ofte meget forskjellige ydre egenskaber.
Saaledes kan fosfor f. eks. være gult, giftigt, let antændeligt o. s. v. i den
gule modifikation, medens en ophedning af saadant fosfor til henimod
200° i en luftfri atmosfære kan forvandle det til rødt fosfor, der ikke er
giftigt, ikke let antændeligt o. s. v., uagtet det er det samme grund-
stof. Paa lignende maade forholder det sig med elementet kulstof. Det
optræder som diamant, som grafit (blyantsten) og som kjønrøg (sod).
Medens de fysiske egenskaber her er meget afvigende, forholder disse
stoffer sig dog chemisk i alt væsentligt paa samme maade, brænder
f. eks. alle til samme produkt, kuldioksyd o. s. v.
Forholdet til varme kan ogsaa være meget forskjellig. Nogle
stoffer smelter eller sublimerer uforandret, medens andre ved ophedning
spaltes til andre stoffer eller forener sig med surstof under ildfænomener
— forbrænder, som det i det daglige liv kaldes. Værdien af brænd-