Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
 404 MATERIALVARER. Radkridt (Röthel, Rothstifte, red chalk, rubrique). Dette er en af jernoksyd gjennemtrængt ler (rød lerjernsten) af rødbrun farve, der smitter let af. De vigtigste forekomster er: Thüringen, Böhmen og Tyrol. Det sages i staver eller slemmes og formes som blyanter. De engelsk.e og Pariser crayons er indlagt i cedertræ. Røde blyanter forfærdiges nu mest af zinnober. Speksten. (Speckstein, soapstone, craie de Briangori). Dette er en tæt afart af mineralet talk og forekommer i drøie masser af smudsig hvid farve; den er klebrig at føle paa og smitter meget let af: li. = 1.5—2. Den udvindes i Fichtelgebirge, i Sachsen, i Italien og Nordamerika. Skaaret i stave eller skiver omgivet af en papirhylse gaar den i handelen under navn af spansk, venetiansk eller Brian^oner- kridt og benyttes meget som skrædder-kridt. Desuden benyttes den til gasbrændere, til skulpturarbeider, som pudsemiddel, som malerfarve o. s. v. C ' I I J Skriretavler og grifler. (Schiefertafeln, Schieferstifte; table of slate, slate pencils-, ardoise en tables, crayons d’artoise). , Til skrivetavler anvendes en haard, sort, fin lerskifer, (tavl e ski fer). Den spaltes i tynde skiver, slibes med sandsten og indgnides med kulpulver og pimpesten til de bliver saa glatte som muligt, hvorpaa de indfattes i trærammer. Griflerne bestaar af en blødere griffelskifer, der ved sønderslagning falder fra hinanden i stangformige brudstykker. De skriver ved at smitte af uden at ridse synderlig. Den meste griffelskifer kommer fra et brud i Gräfenthal (Thüringen) og forsendes fra Sonneberg. Kunstige skrivetavler forfærdigea mest af pap eller jernblik, der ind- sættes med pimpesten, kjønrøg og linolje (Nürnberg og Budweis). Griflerne hertil er gjerne af speksten. Lithografiske stene. (Lithographischer Stein, lithographic stone, pierre lithographiqué}. Den i lithografien anvendte sten er en finkornig, fuldkommen ensartet kalksten (jurakalk) af hvid, gul eller graablaa farve, der brydes i plader af 2—10 cm’s tykkelse og 15 ems bredde. Sol enh o fer-stenene er de almin- deligst anvendte. Mindre line er de franske (Belley, Chateauroux og Dijon) og de engelske (Nord.-Wales). Som erstatning for lithografiske stene benyttes i den senere tid zinkplader med paalagt kulsurt kalk.