Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Emne: kemisk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
MATERIALVARER. 405 E. Slibe- og polermidler. Ved „slibning“ forstaar man i tekniken en operation, der kan have forskjellige øiemed1), saaledes f. eks. at frembringe en skarp eg paa skjære-, klippe- eller huggeverktøi eller at frembringe en jevn overflade paa for- skjellige gjenstande; undertiden foretages slibningen som paa ædelstene og glasgjenstande for at give dem den forønskede form. Bliver over- fladen fuldkommen glat og glinsende, saa betegnes operationen som „polering". Det gjælder saavidt muligt at udjevne ophøininger og fordybninger, forat overfladen kan blive glat. Ved slibning foregaar dette altid paa den maade, at ophøiningerne paa arbeidsstykket borttages til fordybningernes grund. Man benytter sig af haarde, mere eller mindre ru materialer i fast tilstand som slibepulvere eller slibestene. Et slibernateriales virkning afhænger dels af dets kornstørrelse og dels af dets haardhed. Valget af slibemateriale i hvert enkelt tilfælde maa naturligvis rette sig efter haardheden af den gjenstand, der skal slibes. Slibning er ogsaa et vigtigt efterarbeide ved fremstilling af mange in- dustrielle produkter. Polering er i almindelighed en fortsættelse'af slibningen med det endemaal at gjøre arbeidsstykkets overflade glinsende. I almindelighed er polermidlerne yderst finkornige og borttager kun ganske lidet af arbeidsstykket. En anden art polering foretages saaledes, at overfladen ved sterkt tryk f. eks. af polerstaal udjevnes paa den maade, at materialet, der maa være blødt, ved gnidning trykkes jevnt og glat paa overfladen. Det er væsentlig bløde metaller og legeringer, der paa denne maade poleres. Atter en ny sort polering foretager snedkeren, naar han ved ind- gnidning af møbler med politur (en alkoholisk opløsning af enkelte fernisser, særlig schellak) bibringer møbler en glinsende overflade. Smergel. (Schmirgel, Lapis smiridis, emery, emeril). Dette er det mest anvendte slibemiddel for haarde metaller, stene og glas; det er en brun til næsten sort afart af mineralet korund, som er det haardeste mineral næst efter diamant (h. = 9). Det indeholder gjerne lidt magnetjernsten som farvende bestanddel. Den egte græske smergel fra øen Naxos kommer i handelen i en mængde af ca. 4000 t aarlig. En simplere sort kommer fra Lille- asien fra bjerget Gümmischdagh; desuden faaes smergel fra Spanien (sort), Irland, Indien, China og Amerika (Springfield, Massachusets). Den brydes ved glødning med baal og paafølgende rask afkjøling med koldt ') Man maa her bortse fra „træsliberier“, hvor træet ved hjælp af slibestene op- rives med vand til en veiling.