Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

MATERIALVARER. 407 gjerne er tilsat dekstrin. Almindeligt pudsepulver kan ogsaa være gul oker, mergel, pulveriseret skifer, pimpsten, kiselgur o. s. v. Engelsk jord er en fra Wales stammende, graabrun varietet, der er kostbarere end almindelig trippel. Polerskifer og klebskifer. (Polier-, Klebschiefer, polishing slate, argile ä polir). Polerskifer (sølvtrippel) er en slags let, skifrig, jordagtig og skjør trippel af gul, graa eller lys brun farve; den kleber kun vanskelig ved tungen. Den findes ved Bilin i Bøhmen og ved Zwickau i Sachsen og anvendes til polering og pudsning af sølv, ædelstene, glas o. s. v. Klebskifer ligner polerskifer og har tilsvarende anvendelse, men er tyngere og kleber let ved tungen. Diamantstøv. (Diamantbort, diamond poivder, poudre d’ecrisse). Dette er pulver af diamant, fremkommet ved knusning i staalmortere af alle slags affald fra diamanter, saavel rene som uklare og af karbo- nadas (sorte diameter). Ved slemning faaes det i forskjellige finhedsgrader. Karborundum. I 1893 fremstillede Acheson i Amerika dette stof, der viste sig at være siliciumkarbid (CSi). Det faaes ved at gløde en blanding af koks og sand i den elektriske smelteovn (SiO2 + 3C — SiC -f- 2GO). Det danner blaalige og graagrønlige krystaller, der skilles i forskjellige num- mere. Det har haardheden 9.5 og benyttes mere og mere istedetfor smergel som slibepulver, til karborundum-stene og -papir tiltrods for sin høiere pris, da det paa grund af sin større haardhed arbeider meget hurtig og herunder kun trænger forholdsvis lidet af pudsematerialet. Polerrødt (Englischroth, rouge) er enten det kunstig tilberedte eller det i naturen forekommende med ler og kiselsyre opblandede jernoksyd. Dette sidste er knust rødjernsten (blodjernsten), der imidlertid er mindre fin end den kunstige, der gjerne er gløderesiduet efter fremstilling af rygende svovlsyre („kolkothar"4) ved glødning af jernvitriol. Man adskiller to sorter: den violette staalrouge og den blødere, røde guldrouge. Til meget fine metalarbejder, til polering af glas, til speile, til overdrag paa strygremmer for barberknive o. s. v. tilberedes polerrødt saaledes, at man gløder sterkt en blanding af jern vitriol og kogsalt, hvorpaa man efter udvaskning med vand faar et fint pulver. Et endnu finere præparat erholdes ved ophedning af oksalsurt jernoksydul i luften. Wienerkalk faaes ved glødning af dolomit eller magnesiaholdige, sand- frie kalkstensorter; den forsendes i godt lukkede kar eller i flasker; ligger den i luften optager den kulsyre. (Wienerkalk kaldes undertiden den som malerfarve anvendte fine, kulsure kalk.) . •