Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

408 MATERIALVAREB. . Tinaske er et tungt, gulhvidt pulver, der faaes ved længere glødning af tin under fuld lufttilgang. Det benyttes som et fortrinligt polermiddel for glas og enkelte stene (f. eks. marmor); desuden finder det anvendelse til fremstilling af emaljeglas og melkeglas. Som polermiddel har ogsaa kridt, speksten, svovlblomme og benaske nogen anvendelse; ligesaa enkelte sorter fiskeskind (haakjærring). Tillæg. Slibestene og brynestene. (Schleif- und Wetzsteine; grindstones, whetstones; meules d taillandier, pierres d aiguiser). Af en god slibesten forlanges haardhed, ensartethed og fin- koi nethed. Efter haardheden skjelner man mellem haarde, halvbløde og bløde stene. De befugtes omtrent altid enten med vand (vandstene) eller med olje (oljestene). Til grovere slibning benyttes skiveforrnige stene, der roterer omkring en horisontal akse. Gjenstanden trykkes saa mod stenen. Paa denne maade slibes verktøi og agat. Til efterslibning af skjæreverktøi benyttes brynestene, der gjerne er langagtige eller spoleformige; de bevæges frem og tilbage langs verktøiets eg. Til meget fine knive f. eks. barberknive anvendes egne strygstene eller strvgrem i dette øiemed. Til dreiestene benyttes almindelig sandsten af forskjellig haardhed og finhed. Særlig bekjendte er de graa og røde slibestene fra Bøhmen, Mähten, Steiermark og de tyske fra Sachsen og Thüringen. Man bruger forøvrigt nu niere og niere kunstige slibestene som oftest af smergel. Til brynestene anvendes mest skifer (kiselsyreholdige kalkskifere), f. eks. Bergamo brynestene, endvidere finkornet mergel (Ammergauer biyner) og dolo mit. Kunstige brynestene fabrikeres af passende blan- dinger af ler og sand, der presses i former og brændes, eller de frem- stilles af smergel eller karborundum med anvendelse af et eller andet bindemidde], som kautschuk eller vandglas og magnesia. Disse sidste har en overordentlig stor haardhed, kan være meget finkornige og er sæi deles varige, da de som følge af haardheden slides meget lidet. Som strygestene kan man kun benytte særlig finkornige eller tætte og meget haarde materialer. Der findes i handelen forskjellige sorter: De sachs i ske oljestene er en graagrøn, kiselsyrerig, yderst finkornig brynesten. Levantiner oljestene bestaar af en kiselsyreholdig dolo- mit af mørkegraa farve, gjennemtrukket af fine aarer. De kommer fra Lilleasien og benyttes meget til slibning af dreierverktøi. Det belgiske ’ barberknivbryne fra Spaa er en gulagtig, glat brynesten, der ligger paa mørk, violet lerskifer; den anvendes særlig til slibning af chirurgiske instiumenter. De haardeste og varigste er de amerikanske bryne- stene af lys chalcedon; disse er meget kostbare og anvendes kun til fineste instrumenter; man skjelner mellem de grovere sorter „washidau og de finere „ Arkansasstene